Musik og lyd er en yderst vigtig i film, men faktisk er (de gode) soundtracks også rigtig dejlige at lytte til helt uden billederne.

Fornyligt er sountracket til Lord of the Rings, for sjette gang, blevet kåret til Verdens bedste soundtrack, og det er der bestemt en god grund til. Howard Shores fantastiske musik slog endnu en gang klassikere som John Williams Star Wars, Schindler Listogs Jurassic Park, og Hans Zimmers Gladiator. Der er bare noget ekstra episk over lyden fra film sagaen om ringen og de små behårede hobitter.

Jeg vil ikke sidde her at påstå de tre følgende soundtracks kommer i nærheden af disse klassikere, selvom jeg må indrømme at Mad Max efter min mening bør ligge højt på listen næste år. Men her er et bud på tre virkelig gode apokalyptiske soundtracks.

mad max fury road blood bag

Mad Max: Fury Road (2015) af Tom Holkenborg

17 numre der uden tvivl vil bringe enhver fan direkte tilbage på den støvede slette sammen med Max og Furiosa med Immortan Joe i hælende. Musikken i den nye Mad Max var bestemt noget for sig selv, en stor del af filmen er fulstændig uden dialog og man føler næsten man sidder og kigger på den den mest voldelige stum-film der nogensinde er lavet.

the-hunger-games-mockingjay-part-1-jennifer-lawrence1

The Hunger Games: Mockingjay Part 1 (2014) af James Newton Howard

Den første del af The Hunger Games: Mockingjay fik en del hug fra anmelderne, og jeg vil et langt stykke hen af vejen give dem ret. En ting man dog ikke kan sætte en finger på er soundtracket. Howards numre er passende episke til den dystpiske verden, og selv den hårdeste anmelder må have fået en lille klump i halsen da Jennifer Lawrence begyndte at synge The Hanging Tree halvejs igennem filmen.

dawn 1

Dawn of the Planet of the Apes (2014) af Michael Giacchino

Den seneste film i Planet of the Apes franchisen var en yderst positiv oplevelse, ikke mindst på grund af Michael Giacchinos fantastiske soundtrack. Når halvdelen af skuespillerne er (CGI) aber der ikke kan andet end at grynte lidt, så er musikken endnu vigtigere for at skabe den rette stemning, og Giacchinos klarede dette job fantatisk. Desuden er jeg helt vildt med titlerne på numrene, f.eks. “Close Encounters of the Furred Kind” og “Ceasar No Evil, Hear no Evil”.

Advertisements