Fallout 4 – forventninger og forandringer

Posted: 10. november 2015 by Schjönning in Artikler, Games, Krig, Maskiner, Monstre, Post-apokalyptisk, Pre-apokalyptisk
Tags: , , , , , ,

Så oprandt dagen! Fallout 4 er på gaden og halvdelen af ens venner er forsvundet den næste uges tid. Men hvad er der sket med Fallout-serien siden 2010, hvor Fallout: New Vegas tog gamer-verdenen med storm? Apokalyptisks Fallout-ekspert, Nikolaj Balle nåede lige at skrive en artikel om det inden spillet kom online i nat, og han forsvandt i Bostons ødemark. Vi takker Nikolaj og facebook-gruppen Nørdebat, der har hjulpet med at pinpointe alle de lækre nye features som hidtil er offentliggjort.

nikolaj artikel 1

 

For omkring to år siden skrev jeg en række artikler omhandlende en mystisk hjemmeside der pludseligt var dukket på på nettet. Når man gik ind på siden så man et ur tælle ned til atomvinteren, mens der i baggrunden kunne høres en der morsekode, som dannede en meddelelse der lød:

 ”Calling any station, Calling any station, Calling any station. Boston is gone, repeat, Boston is gone. No Hope. Frequency 3450 Return Transmission. Goodbye America.”

Beskeden ændrede sig flere gang i løbet af de dage det stod på og alle de hardcore Fallout-fans begynde at komme op af stolene. Var dette det vi havde gået og ventet på i flere år? Annonceringen af Fallout 4? Desværre blev vi alle skuffet. Det viste sig nemlig at den såkaldte Survivor 2299-kampagne var et utroligt veludført svindelnummer og ikke, som forventet, en af de mest originale og banebrydende kampagner op til afsløringen af et nyt spil. Skuffelsen hang tungt i luften og folkets geigertællere gav kun få klik og skrat fra sig efterfølgende.

2299

Det var derfor med en vis skepsis at rygterne igen, for et halv år, siden begyndte at ulme op til spilbranchens største messe, E3 i Los Angeles.Spilproducenten Bethesda, som ejer rettighederne til Fallout-franchisen, havde annonceret deres første pressekonference NOGENSINDE på E3. Vi var mange der forhåbningsfuldt sad klinet til den officielle stream fra E3 d.15. juni 2015 og denne gang blev vi ikke skuffet, men modtog en af de mest imponerende, skarpe og veleksekverede pressekonferencer jeg har set fra E3.

Luften var tyk af forventningens angst og glæde mens spiludvikler og vært på pressenkonferencen, Todd Howard, langsomt, men sikkert nærmede sig det de fleste sad og ventede på. Forløsningen kom ca. 40 minutter inde i den 75 minutter lange konference og det viste sig af være et overflødighedshorn af gammelt og nyt. Ekstasen ville ingen ende tage da udgivelsesdatoen blev offentliggjort: 10. november 2015, ventetiden var næsten ovre. Kun små 6 måneder tilbage!

Så nu er vi her og jeg vil forsøge i grove træk at føre læserne igennem hvad der er sket siden vi sidst stiftede bekendtskab med den amerikanske østkysts ødemark. Traditionelt har Fallout-spillene altid forgået ved den amerikanske vestkyst i Californien, Utah, Nevada og Arizona-området. Dem kom således som en stor overraskelse da Fallout 3 udkom at vi pludselig var havnet på den modsatte kyst. Spillet skuffede dog ikke og et par år senere blev vi begavet med det måske bedste Fallout-spil til dato, Fallout: New Vegas, som tog os tilbage til Vestkysten. Der var ikke et øje tørt, men så begyndte den lange ventetid også.

Selvom Survivor 2299 var et svindelnummer, så var der dog én ting som den ramte rigtigt med: I Fallout 4 er vi nemlig tilbage på Østkysten, mere præcist i Boston, Massachusetts. Det stopper dog ikke her, for Bethesda har gjort sig meget umage for både at optimere spiloplevelsen, men også give nye muligheder.

Det første der lige falder én ind omkring historien i det her spil er, at vi starter spillet på dagen for atomkrigens start, og dermed for første gang nogensinde oplever Falluot-verdenen før krigen bryder ud. Det er dog på selve dagen for den moderne civilasations undergang og efter kort tid flygter vi ned i en af de atomkrigssikrede Vaults, som man har været så heldige at vi har fået en plads i. 200 år senere vender man tilbage til overfladen igen, til en ødelagt verden og det er reelt her ens eventyr starter.

nikolaj artikel 2

Når det kommer til gameplay så er der en del nye ting. Jeg vil dog holde mig til de mest overordnede her i artikelen, for at det ikke bliver alt for langt.

Den feature jeg har bidt mest mærke i er, at man nu har mulighed for at bygge sit eget hus af ting man finder i ødemarken. Det behøver dog ikke at stoppe der, for når man nu alligevel har fået byggefeber, så kan man da lige så godt bygge en lille by og hvem har ikke drømt om at være borgmester for en by i The Wasteland? Jeg kan i hvert fald godt se det tiltrækkende ved den geschæft. Det er dog ikke nok bare at bygge en masse huse, for i ødemarken er der landpirater (eller Raiders om man vil, synes bare landpirater lød sjovt) og dem skal man også beskytte sig imod. Det kan man gøre ved at bygge forsvarsværker og opsætte forsvarsposter. Når det så er gjort, så skal man jo have gang i noget handel også. Så hvorfor ikke oprette nogle handelsruter mellem de forskellige byer? Jamen hvorfor ikke? Du har i hvert fald muligheden for det. Alt det kan man gøre mens man udforsker ødemarken, løser opgaver for folk, møder lyssky bekendtskaber, supermutanter, kæmpe skorpioner, de rædselsvækkende Death Claws og ikke mindst landpirater og selvlysende ghouls. Den store konspirator i Fallout 4 er den skumle organisation, “The Institute”, hvor der sker mystiske ting og sager. Noget vi ikke rigtigt ved noget om endnu, så det må vi bare glæde os til at se hvad er for noget.

Man har ny har man nu mulighed for at modellere sin karakters ansigt, hudfarve, hår etc. så du kan skabe en karakter der ligner dig selv mest muligt, eller en anden hvis du har lyst til det. Du kan nu også modificere dine våben, hvilket er en noget helt nyt, så hvis du vil have en plasma-nuke-shotgunkølle, så kan du sikkert lave det.

Fallout-4-Character-Creation

For første gang i Fallout-historien vil man nu opleve at ens egen karakter har fået en stemme og kan tale. Det er nok også den mest kontroversielle feature ved Fallout 4. Samtale-systemet er lavet om, så du til enhver tid kan afbryde en samtale og for eksempel skyde den du taler med i hoved … hvis du skulle have lyst til det (en feature som man har savnet før og bør tilføjes mange flere spil, muhahahaha). Der er også indtalt over 1000 af de mest populære navne, så hvis du har et populært navn, skulle der være en chance for at du kan blive tiltalt med dit eget navn. Jeg tror bare jeg vælger et sejt navn i stedet.

Det var de største ændringer ved spillet. Derudover er der lavet forandringer i hvordan en Power Armour er lavet, S.P.E.C.I.A.L.-systemet er også lavet om, man kan få sig en jet pack(!!!) så man kan flyve rundt, der er helikoptere med, man kan ændre lyset og farven i sit pip boy display, vejvisningssytemet er også blevet opgraderet i form af V.A.N.S. (Vaulty-tec Assisted Navigational System), du kan løbe (ja, det er faktisk en stor ting), nærkampsystemet er blevet optimeret, du kan hente en app til din mobil til at styre din pip boy med og meget, meget mere.

nikolaj artikel 3

Nu er der bare tilbage for mig at vente de sidste par timer inden spillet bliver udgivet og derefter rejse ud i Bostons wasteland og se hvad det har at byde på. Så mens du læser dette er jeg sikkert raget uklar med alt og alle og bliver jaget af alskens af ødemarkens ubehageligheder. Ønsk mig held og lykke, for krig, krig ændrer sig aldrig!

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s