Klokken ringer ud til dommedag

Posted: 13. januar 2017 by Schjönning in Anmeldelse, Bog, Krig, Sygdom og plager
Tags: , , ,

schools-outI det store udland har man overskud til at investere i bøger på en anden måde end herhjemme. Hvor en dansk forfatter ofte må gå tiggergang hos forlagene eller forsøge sig som selvudgiver, bliver tilpas dygtige skrivere i udlandet castet ind, når et forlag har fået en idé. Nogle gange går det ud over kunstens integritet, men ikke i dette tilfælde!

Abaddon Books, der er forlaget bag School’s Out, er et imprint – en opkøbt underafdeling – af Rebellion Books, der også ejer 2000 AD, tegneserieforlaget som udgiver bl.a. Judge Dredd. Rebellions i alt fire imprints deles ret frit om de kreative hjerner, og det er særligt tydeligt i i fiktionsuniverset The Afterblight Chronicles, hvor en halv snes forfattere, med vidt forskellig baggrund og tilhørsforhold, har skrevet historier, der foregår i den samme verden.

Afterblight-universet er post-apokalyptisk. En sygdom kaldet The Cull har udryddet størstedelen af menneskeheden. Kun folk med blodtype 0 negativ er immune, og overlever pestens hærgen, men kun for at bevidne hvordan deres medmennesker mister al forstand og humanisme i chok over samfundets nedbrud.Med andre ord er der ikke tale om den mest orginale idé nogensinde, men jeg fastholder at klicheer skabes forbi de virker, så det er der intet galt i.

Kul på dommedag!

Scott K. Andrews’ School’s Out er en af de mere perifære bøger i universet, skal det siges. Hovedværkerne foregår i USA og omhandler de store historiske vingesus, der blæser civilisationen omkuld. School’s Out er til gengæld en personlig, fortættet beretning, fortalt af en britisk teenager,der søger mod sin gamle privatskole for at overleve dommedag. Den indleder sin egen trilogi – School’s Out Forever – der er rosinen i pølseenden på hele Afterblight-serien.

Man skal dog ikke have læst særlig mange apokalyptiske fortællinger, for at kunne følge med, uden at have læst resten. Der springes let henover menneskehedens undergang og direkte til handlingen, hvilket er ganske befriende. Verden er død, verden leve, lad os så komme videre! Hovedpersonen, Lee, er en gennemsnit-teen, der tvinges til at påtage sig nyt ansvar og den deraf følgende magt. Han går hurtigt fra at være medianen i skolegården, til at være et moralsk og psykologisk kompas for en gruppe af andre overlevere – i konstant kamp mod den psykotiske bølle Mac, den sørgelige fantast Bates og en bande af vidunderligt absurde skurke.

Der bliver pløkket løs, hakket med macheter til højre og venstre, folk bliver lemlæstet, traumatiseret, henrettet og voldtaget, og det er forrygende at læse noget, der faktisk bare er brutal, velfortalt action. Sproget flyder lige så frit som blodet, med en delikat bismag af britisk universitetsjargon, der kendetegner kostskoledrengenes isolerede kultur.

Magten og dens væsen

Lee overskygger historien, for med undtagelse af en kort epilog, er det udelukkende ham der kommer til orde. Det harmonerer virkelig fint med en diskussion, der løber gennem hele romanen: en filosofisk passiar mellem skiftende hovedpersoner om fænomenet magt, og hvordan man opnår og udnytter denne. Det er ret skarpsindigt at debatten flettes ind i fortællemetoden, for Lee er jo den, der får lov at skrive sine memoirs – det bliver blotlagt fra starten, så det kan jeg sige uden at spoile. Han er sejrsherren, der får lov at definere historien for eftertiden, og det er den største magt man kan håbe på.

Der er et væld af personer med på ret lidt plads, og en af Scool’s Outs få fejl er, at en masse af dem kommer til at virke overfladiske. Begrebet “red shirts” falder mig ind, når jeg tænker tilbage på de personer, og det er aldrig særlig tilfredsstillende.

Samlet set er School’s Out dog en sort perle, og her tager jeg i betragtning, at den tilhører et univers, som Scott K. Andrews ikke selv har skabt. Han har været underlagt regler og præmisser, og blot fået en opgave han skulle udfylde. Mange forfattere ville ikke kunne håndtere sådan et job, uden at årelade deres kunsteriske ånd, til et punkt hvor fortællingen ender som en anæmisk vanskabning. Store dele af de største fællesuniverser – Star Wars og DragonLance er to oplagte eksempler – domineres af golde bestillingsværker, skrevet af akkordforfattere. At Scott kan hæve sig op til at give Afterblight-universet endnu mere liv og nerve er ganske enkelt imponerende!

reviewstar1reviewstar1reviewstar1reviewstar1

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s