Skribentarkiv

Teaser klip fra Iron Sky 2

Posted: 17. november 2015 by Jakob, Apokalyptisk in Film
Tags: , , ,

Der er ikke mange film jeg glæder mig til lige så meget som Iron Sky: The Coming Race (Iron Sky 2), derfor er alt nyt fra de skøre producere af filmen som en lille tidlig julegave.

Senest har de givet os et kort lille teaser klip med tilten “No More Moon”. I teaseren ser vi Tom Green i rollen som Donald. Det er ikke meget nyt vi får at vide om filmen, men klippet er alligevel ganske underholdende.

Læs også: Produktionsbilleder fra Iron Sky 2 lover godt

Tre apokalyptiske albums du bør lytte til på Spotify

Posted: 9. november 2015 by Jakob, Apokalyptisk in Uncategorized

Musik og lyd er en yderst vigtig i film, men faktisk er (de gode) soundtracks også rigtig dejlige at lytte til helt uden billederne.

Fornyligt er sountracket til Lord of the Rings, for sjette gang, blevet kåret til Verdens bedste soundtrack, og det er der bestemt en god grund til. Howard Shore fantastiske musik slog endnu en gang klassikere som John Williams Star Wars, Schindler’s Listog Jurassic Park, og Hans Zimmers Gladiator. Der er bare noget ekstra episk over lyden fra film sagaen og ringen og de små behårede hobitter.

Jeg vil ikke sidde her at påstå de tre følgende soundtracks kommer i nærheden af disse klassikere, selvom jeg må indrømme at Mad Max efter min mening bør ligge højt på listen næste år.

mad max fury road blood bag

Mad Max: Fury Road (2015) af Tom Holkenborg

17 numre der uden tvivl vil bringe enhver fan der har set filmen direkte tilbage på den støvede slette sammen med Max og Furiosa med Immortan Joe i hælende. Musikken i den nye Mad Max var bestemt noget for sig selv, en stor del af filmen er fulstændig uden dialog, og man føler næsten man sidder og kigger på den den mest voldelige stum-film der nogensinde er lavet.

the-hunger-games-mockingjay-part-1-jennifer-lawrence1

The Hunger Games: Mockingjay Part 1 (2014) af James Newton Howard

Den første del af The Hunger Games: Mockingjay fik en del hug fra anmelderne, og jeg vil et langt stykke hen af vejen give dem ret. En ting man dog ikke kan sætte en finger på er soundtracket. Howards numre er passende episke til den dystpiske verden, og selv den hårdeste anmelder må have fået en lille klump i halsen da Jennifer Lawrence begyndte at synge The Hanging Tree halvejs igennem filmen.

dawn 1

Dawn of the Planet of the Apes (2014) af Michael Giacchino

Den seneste film i Planet of the Apes franchisen var en yderst positiv oplevelse, ikke mindst på grund af Michael Giacchinos fantastiske soundtrack. Når halvdelen af skuespillerne er (CGI) aber der ikke kan andet end at grynte lidt, så er musikken endnu vigtigere for at skabe den rette stemning, og Giacchinos klarede dette job fantatisk. Desuden er jeg helt vildt med titlerne på numrene, f.eks. “Close Encounters of the Furred Kind” og “Ceasar No Evil, Hear no Evil”.

Menneskets bedste ven selv under zombieapokalypsen

Posted: 29. oktober 2015 by Jakob, Apokalyptisk in Kortfilm
Tags: , ,

Steadfast Stanley er en sød lille kortfilm lavet af John Cody Kim som en del af hans 3 års projekt på skolen Cal Arts character animation.

Filmen handler om hunden Stanley der bliver efterladt da en zombieapokalypse bryder løs, og hans største ønske er at finde tilbage til hans ejer.

The dark and silent running star of THX1138

Posted: 22. oktober 2015 by Jakob, Apokalyptisk in Artikler, Film
Tags: , , , ,

The-dark-and-silent-running-star-of-THX1138

Vi kan endnu en gang byde på et gæsteindlæg af Henning Andersen, denne gang om tre sci-fi film fra den glade 70’ere.

Idag skal vi snakke lidt om noget værre gammelt lo… – arhem; i dag skal vi tale om tre film fra første halvdel af 70’erne, der udover at beskæftige sig med menneskelig dårskab – på forskellige niveauer – har det til fælles, at instruktørerne senere kom til at spille væsentlige roller i SF-film-kanonen.

I Douglas Trumbulls tilfælde er det nok en sandhed, der skal tages med så mange forbehold, at det næsten bliver en løs påstand, idet han er manden bag special-effekterne i 1968-klassikeren ”2001” (instrueret af Stanley Kubrick). Men vi kommer tilbage til det.

Man kan vel næppe påstå, at 70’erne så en større produktion af SF-film end 60’erne. Men man kan konstatere et nybrud, netop i forlængelse af ”2001”. Bortset fra ”Dr. Strangelove” (fra 1964 – også Kubrick, og i den grad med Peter Sellars, George C. Scott og Slim Pickens) var der derimod ikke meget humor at hente – ud over den ufrivillige. Og – på den anden side – heller ikke noget, der tog genren altfor alvorligt. Højdepunkterne var sådanne som “Alphaville” eller ”The Day The Earth Caught Fire”.

Omvendt var der film(s), også fra begyndelsen af 70’erne, der tog sig selv yderst alvorligt – f.eks ”Planet Of The Apes”-suiten, ”The Omega Man” og ”Soylent Green”. Alle med Charlton Heston i den mandsdominerende hovedrolle – primært som sig selv. ”The Omega Man” er en adaptation af Richard Mathesons ”I Am Legend”, senest filmatiseret under den titel, med Will Smith i hovedrollen. Ganske flot – men helt ved siden af Mathesons ide med historien. ”Soylent Green” er en adaptation af Harry Harrisons ”Make Room, Make Room”, og man kan spørge sig selv hvordan Harrison har taget det, at hovedrollen spilles af en fremtidig C.O. for National Rifle Association – med Harrisons pacifistiske sindelag i tankerne. Og med hensyn til ”Planet Of The Apes”  – La Planet Des Singes – af Pierre Boulle, der også har skrevet ”Broen over floden Kwai”, kan man spørge sig selv om civilisationskritikken er bibeholdt, eller om vi mere er tilskuere til et stykke rabiat racisme.

Læs videre…

Bethesda Softworks ved hvordan man lokker gamere til deres spil, og Fallout 4 er ikke nogen undtagelse.

For et par dage siden har de frigivet en lille live aktion trailer/musik video der reklamerer for deres næste spil i Fallout franchisen. Traileren er vildt flot lavet, og man sidder tilbage med følelsen af det kunne være en super fed film.

Fallout 4 lander på hylderne 10. november og jeg tror godt vi kan forvente gaderne ligger øde i det meste af den vestlige Verden mindst 14 dage der efter.

notld night of the living dead

Da George A. Romeros klassiske zombie-film Night of the Living Dead første gang kom på det store lærred i 1968 var det ikke i den udgave som Romero havde tænkt sig. Distributøren valgte nemlig at skære lige under 10 minutter ud af filmen, og på trods af uttalige gen-udgivelser siden er de fortabte minutter aldrig kommet tilbage ind i filmen.

Men det kan meget vel ændre sig nu, Romero selv har nemlig fundet de lige over 9 minutters frem rå-materiale fra gemmerne. Det er sket i forbindelse med en ny restaurering af filmen som selveste Martin Scorsese står bag. Scenen der er klippet væk beskrives i øvrigt som en den største zombie scene i hele filmen, en scene som det derfor virker underligt er klippet ud.

Der er intet nyt omkring hvornår vi kommer til at se den “nye” version af filmen, eller den forsvundne scene, men for fans er det svært at få armene ned, efter næsten 50 år får vi endelige lov til at se filmen i sin fulde længde!

(mere…)

The_Walking_Dead_Season_6-850x560

Nyhederne vi har skrevet omkring The Walking Dead på dansk tv er blandt vores mest læste, og en gennemgang at de seneste søgninger på siden viser at mange søger efter “the walking dead sæson seks på dansk tv!”.

Derfor bringer vi nu en kort men relevant nyhed. DR3 begynder at vise The Walking Dead sæson 6 28. oktober!

Det er siden Serienyt.dk og DR3s egen Facebook side der har bragt os på sporet af denne nyhed, så tak til dem begge.

Afsnit to af den nye sæson er netop blevet vist på tv i USA og anmelderne er alle enige, denne sæson er allerede en af de bedste i seriens historie. The Walking Dead sprang alle kabel-tv-rekorder med deres femte sæson, og mon ikke de gør det samme med den nye.