Archive for the ‘Anmeldelse’ Category

schools-outI det store udland har man overskud til at investere i bøger på en anden måde end herhjemme. Hvor en dansk forfatter ofte må gå tiggergang hos forlagene eller forsøge sig som selvudgiver, bliver tilpas dygtige skrivere i udlandet castet ind, når et forlag har fået en idé. Nogle gange går det ud over kunstens integritet, men ikke i dette tilfælde!

Abaddon Books, der er forlaget bag School’s Out, er et imprint – en opkøbt underafdeling – af Rebellion Books, der også ejer 2000 AD, tegneserieforlaget som udgiver bl.a. Judge Dredd. Rebellions i alt fire imprints deles ret frit om de kreative hjerner, og det er særligt tydeligt i i fiktionsuniverset The Afterblight Chronicles, hvor en halv snes forfattere, med vidt forskellig baggrund og tilhørsforhold, har skrevet historier, der foregår i den samme verden.

Afterblight-universet er post-apokalyptisk. En sygdom kaldet The Cull har udryddet størstedelen af menneskeheden. Kun folk med blodtype 0 negativ er immune, og overlever pestens hærgen, men kun for at bevidne hvordan deres medmennesker mister al forstand og humanisme i chok over samfundets nedbrud.Med andre ord er der ikke tale om den mest orginale idé nogensinde, men jeg fastholder at klicheer skabes forbi de virker, så det er der intet galt i.

(mere…)

t5 1Anmeldelse af Terminator Genisys

Nogle gange er det overraskende hvad man kan stille op med 155 millioner dollars, et cast der kun består af A-liste-folk og en legendarisk baggrundshistorie serveret af James Cameron. Det burde jo nærmest ikke kunne gå galt, men hvis man tilføjer en uerfaren instruktør og et par elendige screenwriters skal det nok lykkes at ødelægge projektet.

Således blev Terminator Genisys lagt i forglemmelighedens grav og det er godt nok en skam! Den er femte kapitel i serien der startede med Terminator i 1984 og fortsatte med den skel- og trendsættende T2: Judgement Day i 1991. T3: Rise of the Machines fra 2003 blev den første skuffelse, som der dog blev rådet en smule bod på med Terminator Salvation, den eneste helt igennem post-apokalyptiske film i serien, og den eneste der har sin helt egen stil. Femte film, Genisys, minder på rigtigt mange punkter om 3’eren.

Ligesom 3’eren har man sat sin lid til hyperberømte skuespillere og en overflod af special effects, i stedet for at satse på en velfortalt historie. Historien er rent kaos, der ikke alene er uoverskuelig, men også rebooter hele filmuniverset på en voldsomt uelegant måde. Plothullerne er legio, selv taget i betragtning af at der er tale om tidsrejsehistorier. Så vidt jeg kan regne ud burde filmens slutning være logisk umulig, simpelthen fordi flere af hovedpersonerne ikke burde eksistere, på grund af filmens handling!

(mere…)

Vold, splat og danske zombier

Posted: 22. juli 2015 by Jakob, Apokalyptisk in Anmeldelse
Tags: , , , , , ,

udbrud amos fx
Dette bliver en lidt anderledes anmeldelse end dem jeg normalt skriver, og det er der flere gode grunde til. Filmen, eller hvis man skal være helt korrekt, kort-filmen som jeg anmelder er nemlig lavet af glade amatører uden dyrt udstyr og tekniske produktionshold til at guide dem hele vejen, og det er tydeligt. Alligevel er filmen så fuld af passion og lidenskab for genren and den fortjener en anmeldelse. Med dette baghovedet har jeg valgt ikke at give nogle stjerner denne gang men at lade ordene tale for sig selv.

Filmen jeg kigger på i dag er den danske kortfilm Udbrud (eng. Outburst), en på mange måder klassisk zombie-historie der foregår i lille Danmark. Noget går galt på et laboratorium et sted i det danske land, og pludselig er vi overrendt af byldebefæstede zombier der bestemt ikke er interesseret i en kop kaffe eller en venlig snak over ligusterhækken. Den blonde hovedperson bedre kendt som “pigen ud navn” får disse nye naboer helt tæt på, da hendes forældre forvandler sig midt under morgenmaden og går fra at være Hr og Fru Uden-Navn til savlende monstre der vil spise mere end bare spejlæg med ketchup. Derfra fortsætter historien uden de store overraskelser men med massere af splat og eksplosioner.

(mere…)

aofr frontAnmeldelse af The Art of Mad Max:Fury Road

Medmindre man har boet under en særdeles stor og tung sten, ved man at Mad Max:Fury Road har taget verden med storm. Og har man læst bare en håndfuld anmeldelser – som fx min – ved man, at stormen er et naturligt vejrfænomen, der opstår når et sublimt, brandvarmt værk rammer en generelt nedkølet fanbase og en mainstreamkultur der er træt af dårlige actionfilm.

Med undtagelse af en ekstremt stædig gruppe af misogyne tosser, der lader sig forarge af at Fury Road domineres af en stærk kvindekarakter, er hele verden simpelthen begejstret over George Millers fjerde opus i Mad Max-serien. Med en IMDB-rating på 8,7 og en uhørt freshness på 98% på Rotten Tomatoes har Fury Road givet Hollywood alvorligt baghjul, og flere film i The Wasteland-settingen er allerede under opsejling.

Noget så populært må nødvendigvis afføde en mængde paratekstuelle værker, copycat-produktioner og en sand lavine af interviews, behind-the-scenes-shows og lignende nørd-guf. Titan Books havde tydeligvis satset på filmens succes, og var klar med en massiv kaffebordsbog om Fury Road få dage efter premieren.

(mere…)

Anmeldelse af Mad Max: Fury Road mad-max-fury-road-poster2

Der er godt nok gået nogle dage siden premieren på den fjerde Mad Max-film. Jeg burde have udspyet min mening om den før. Men jeg skulle lige ramme jorden igen.

For hold da nu helt kæft en vild film! Normalt udtrykker jeg mig i noget mere raffinerede vendinger, men lige her, lige nu, er der faktisk ikke plads til den slags staffage: Den her film er simpelthen fuldstændigt, ubegribeligt sej. Min begejstring er ganske givet ikke blevet mindre af, at vi har at gøre med en film der er ventet med så stor længsel. Der er gået 30 år siden Mad Max sidst fræsede over et stort lærred med en flok mindst lige så vanvittige forfølgere efter sig. I en tid der er så mættet af fesne remakes, reboots og efternølende 4’ere og 5’ere, er det en stor lettelse at dette værk – opfølgeren til noget af det mest dyrebare apokalyptiske arvegods vi har – ikke alene leverer det forventede, men i allerhøjeste grad overgår forventningen. mad-max-fury-road-truck-fight

Instruktøren George Miller, der siden de gamle Mad Max-film har gjort sit CV en kende broget med ting som Toy Story 2 og Babe den Kække Gris (!), er ikke blevet kedelig, selvom han har rundet de 70. Manden er tydeligvis mindst lige så splittergal som sin navnkundige hovedperson. Det er decideret hårdt for mig ikke at spoile, for jeg har lyst til at nævne alle de fantastiske ting Miller har fundet på til Fury Road.

MadMax_FR_Comicon_Trailer

Grundlæggende set har Miller lavet en to timer lang, ekstremt destruktiv, biljagt. Men det er en biljagt der foregår i et smukt udfoldet, ret så avanceret fantasi-univers, med religion, socialklasser, diplomati, kønspolitik og hele pivetøjet. Dialogen er – i stil med de tre gamle film – meget fåmælt, men det gør ingenting, for hele det ødelagte landskab og dets kultur bliver forklaret visuelt. I løbet af de to timers biljagt fortælles en historie om heltedåder, selvopofrelse, omvendelse og tilgivelse. Mellem en endeløs række af eksplosioner og sindssyge, og sindssygt kreative, påfund udvikler karaktererne sig forbløffende meget.

madmax joe

Selv tunge emner som hustruvold og PTSD jonglerer Fury Road med, uden at det virker hverken fordummende, latterliggørende eller omklamrende på nogen måde. Men læg hertil et sandt pandemonium af freaks: Ødelagte, nedbrudte helte, perverse, deforme skurke, en underkuet, hjernevasket befolkning af mutanter … Læg hertil nogle af de bedst koreograferede action-sekvenser man har set i årevis, udført med en veritabel flåde af grosteske højoktan-krigsmaskiner … Læg hertil det mest brutale soundtrack, en genial cheffotograf (John Seale), en skurk der rent faktisk formår at måle sig med The Humungus (og spillet af Hugh Keays-Byrne, der spillede Toecutter i den allerførste Mad Max-film fra ’79). Jeg kom ud af biografen aldeles lamslået.

Nu skriver jeg det sgu, selvom det virker afsindigt opblæst: Dette er den bedste action-film jeg har set i over 20 år. Se den nu!

reviewstar1reviewstar1reviewstar1reviewstar1reviewstar1 – Jeg er faktisk tæt på at give den en sjette stjerne, selvom vi kun går til fem!

Mad-Max-Inspired-Artists-Back-Cover-Image

Total post-apokalyptisk krig

Posted: 22. april 2015 by Jakob, Apokalyptisk in Anmeldelse, Bog
Tags: , , ,

Objects Of Wrath_eBookCoverAnmeldelse af Objects of Wrath af Sean T. Smith

De seneste år har zombierne nærmest overtaget den apokalyptiske fiktion, så det er forfriskende når en post-apokalyptisk roman går i den helt modsatte retning. Objects of Wrath af Sean T. Smith gør netop dette, faktisk går den helt tilbage til den klassiske apokalyptiske frygt for atomkrig vi kender fra den Kolde Krig. Objects of Wrath er den første bog i en serie af tre udgivet gennem Permuted Press, og det er en roman med en historie af nærmeste episk proportioner.

I Objects of Wrath følger vi den William Fox fra den første atombombe falder og verden brænder til han bliver voksen og selv er med til at starte den totale krig. Da William er omkring de 15 år bliver spændingerne i Verden for meget, Iran, Parkistan, Indien, Kina og USA starter en konflikt der ender total atomkrig og udslettelsen det meste af menneskeligheden. William og hans forældre er blandt de overlevende af ”The Fall” som denne krig bliver kaldt, og de søger tilflugt hos hans farfar en tidligere general der har forberedt sig på netop denne situation. Over de næste ti år følge vi William og hans families kamp for at overleve denne nye barske verden. Deres tilflugtssted på farfarens farm udvikler sig til byen Magnolia med flere tusinde flygtninge, og langsomt bliver Magnolia til en af de største militære styrker i resterne af USA. Men intet varer for evigt, rebeller nærmer sig fra syd, og med dem bringer de sig måske den totale udryddelse.

Objects of Wrath er starten på en historie der spænder over fire generationer, og denne første bog ligger da også op til en længerevarende episk oplevelse. Desværre tager dette langsigtede fokus lidt over og historien bliver på nogle punkter overfladisk og alt for flyvsk.

Hovedpersonen William er fyldigt beskrevet og man kommer dybt under huden på ham, men desværre bliver han også til en slags sagnopspunden heltefigur der har aktion-kvaliteter som selv Bruce Willis ville missunde og det virker til tider utroværdigt.

Men trods dette er Objects of Wrath rigtig god underholdning, historien udvikler sig hurtigt og den har mange spændende twists og overraskelser. Det er ikke hvad jeg vil kalde stor litterær kunst men det er heller ikke meningen. Er man til apokalyptisk fiktion, og fan af film som The Postman, Book of Eli og Mad Max filmene så kan man godt skaffe sig Objects of Wrath, læne sig tilbage i lænestolen og forberede sig på et aktion-eventyr der både underholder og overrasker.

“Post-apokalyptisk fiktion der kan læses af alle, men som nok mener egner sig til fans af genren.”

reviewstar1reviewstar1reviewstar1half-reviewstar1

Objects of Wrath er stillet til rådighed af Permuted Press med henblik på en anmeldelse.

Læst som e-bog på en Kobo Mini e-reader.

 

Fluernes Herre møder The Hunger Games

Posted: 5. februar 2015 by Jakob, Apokalyptisk in Anmeldelse, Film, Nyheder
Tags: , ,

The Maze Runner, 2014

Anmeldelse af The Maze Runner (Blu-ray)

Wes Ball’s teenage aktiondrama, The Maze Runner er netop udkommet på DVD og Blu-ray herhjemme, og vi har kigget nærmere på godterne. Filmen ligner på overfladen næsten en kopi-vare af den meget populære The Hunger Games serie, og mine forventninger da jeg satte skiven i maskinen var derfor også derefter, men jeg blev positivt overrasket, både over handling, kvalitet og skuespil.

The Maze Runner foregår i en ikke specificeret fremtids-verden. Filmen starter da vores helt Thomas (Dylan O’Brien) vågner op i en stål-elevator uden nogen idé om hvor han er eller hvorfor han er der. Da elevatoren stopper bliver han mødt af en flok teenage drenge, der med det samme bringer tankerne hen på William Goldings Fluernes Herre fra 1954 (den engelske version Lord of the Flies er fra 1954). Med træspyd og knive tager de Thomas til fange, og gruppens leder Alby (Aml Ameen) forklarer ham hvad det er for et sted han er kommet til. Det viser sig at han nu er fange i The Glade, en mystisk labyrint det er umuligt at slippe ud af. Drengene er alle kommet til dette sted på samme måde som Thomas, og ingen husker noget som helst om deres fortid. Hver dag forsøger en gruppe kaldet The Runners at finde en udgang, en opgave der besværliggøres af labyrinten der ændrer form hver nat, og af monstre kaldet Grievers som gør det umuligt at udforske den om natten. Thomas viser sig hurtigt at være en kompetent Runner og sammen med Minho (Ki Hong Lee) prøver han at overbevise de andre drenge om at der må være en vej ud af The Glade, men da der en dag dukker en pige op i elevatoren (den første nogensinde), begynder alt at ændre sig.

Læs resten af anmeldelsen