Archive for the ‘Film’ Category

Trailer: Den femte bølge

Posted: 13. oktober 2015 by Jakob, Apokalyptisk in Aliens, Film, Nyheder, Trailer
Tags: , ,

Teenage alien filmen The 5th Wave kommer i danske biografer 25. februar 2016.

Tintin og Matrix

Posted: 8. juli 2015 by Jakob, Apokalyptisk in Andre genrer, Artikler, Film, Tegneserie
Tags: , , ,

tintin og the matrix

Gæsteindlæg af Henning Andersen

Jeg har andetsteds kloget mig lidt om, at ”Tintins Oplevelser” er sådan lidt science-fiction-agtige. I flæng kan man nævne ”Månen Tur-Retur”, ”Den Mystiske Stjerne”, ”Flight 714 Til Sydney”, samt flere af Professor Solsikkes opfindelser. Jeg har også gjort den iagttagelse at Palle Huld (ja! Palle Huld) var noget af modellen for Tintin, derhen at Palle Huld havde skrevet bogen ”Med Palle Jorden Rundt I 40 Dage”, som Georges Prosper Remi læste (han læste den nok på fransk – for det var et af de 11 sprog bogen blev oversat til). Anden halvdel af modellen for Tintin, var Remis lillebror. Og tredje halvdel var ”Totor, tropsfører for Oldenborre-patruljen” samt Remis egen tid som spejder.

Neo, fra Matrix (i skikkelse af Keanu Reeves) er vel næppe Tintin, men de har alligevel ”frelser-genet”, det moralske overlæg, og frygtløsheden til fælles. Samt trangen til – manien om – at gå ind i mysteriet, ind i labyrinten. For Tintins vedkommende kan man tale om labyrinter i snart sagt hvilken historie som helst. Både konkret og i overført betydning. Der er altid døre og gange og lemme, der fører til hemmelige rum og underjordiske korridorer. Eller huler på Månen. Eller huler i Tibet. Eller slotte og dungeons – kasematter. Og dernæst er der selvfølgelig selve mysteriets labyrint, hvor Ariadnes tråd er spundet af fundne dokumenter (det vrimler med dokumenter i Tintins Oplevelser) eller små bitte spor.

I Neos tilfælde drejer det sig også om korridorer og gange og hemmelige rum – og nøgler, glem endeligt ikke nøgler (hvilke der også er masser af i Tintin). Men fremfor alt er det The Matrix der udgør selve labyrinten. Og som i græske tragedier, er der jo altid ”sandsigeren”. I Matrix er det ”The Oracle” – i Tintin er det… temmelig mange. Fakirer, romaer, clairvoyante – medier i trance eller under hypnose. Hvilket man også kan kalde en perspektiv-forskydning, som Neo oplever ”inde i” The Matrix når den kunstige virkelighed ændrer sig og lukker ham inde. Eller når han er udenfor The Matrix, men i ”Maskin-land”, langt fra underjordiske Zion.

Nu er jeg jo udmærket klar over, at man med lidt charmerende intro og flabet retorik, kan slippe afsted med en sammenlignende analyse af næste års finanslovsforslag med ”Den Grimme Ælling”, set i et Monty Python-perspektiv. Men læs nu alligevel videre – plottet tykner.

Ret mange af hæfterne om ”Tintins Oplevelser” er i realiteten dobbeltalbum. At ”Faraos cigarer” og ”Den Blå Lotus” også er det, vil måske komme bag på nogle. Men de fleste – altså tintin-læsere – ved i hvert fald at ”Enhjørningens Hemmelighed” og ”Rackham Den Rødes Skat” er. Samt at ”De Syv Krystalkugler” og ”Soltemplet” også er. Og hermed er vi ved starten af denne lille – hm? – ”afhandling”.

Vi kan lige så godt brase ud i det. Fra side 1 i ”De Syv Krystalkugler” er der lagt op til ballade: – Sanders-Hartmuth-Ekspeditionen har fundet inka-kongen Rascar Capacs grav, og taget indholdet med til Frankrig. Der høres et vist ekko af Carters fund af Tut-Ankhamons (tidligere TutAnkhaton) grav i Kongernes Dal, Luxor. Porten til fortiden er åbnet (det er rent Lars Triers ”Riget”). Og så går det ellers slag i slag: – Tintin møder Kaptajn Haddock på Møllenborg, og denne kan først se ham da han får monokel på (han er altså enøjet – en kyklop?). Om aftenen skal de i varieteen, fordi Haddock vil se hvordan tryllekunstneren Bruno forvandler vand til vin (er vi ovre i Det Nye Testamente?). Men i stedet – fordi Tintin har opdaget, at Ramon Zarate i virkeligheden er General Alcazar (alka zelser?), og gerne vil hilse på ham og hans indianer-kompagnon – ja, i stedet lykkes det dem begge at fare vild i teatrets kulisser, hvor Haddock uforvarende forvandler sig til Minotaurus.

I mellemtiden (eller lidt før) har Frøken Yahmilla haft et syn, hvor Sanders-Hartmuth-ekspeditionens deltagere er blevet ramt af en forbandelse (græske orakler – henvisninger til dødsfald blandt medlemmerne af Carter-ekspeditionen?). Og den er god nok, for da Tintin senere besøger det hospital, hvor ekspeditionens medlemmer er indlagt, kan han bivåne hvordan de på slaget fem-i-tolv forvandler sig fra roligt comatose patienter til et virvar af arm og bene i blå pyjamasser. Med andre ord: – kroppen hér, bevidstheden et andet sted. Som i The Matrix.

Og jeg føler mig overbevist om, at alle interesserede herfra er i stand til at læse videre på Tintins oplevelser. Med eller uden de briller jeg har lagt frem.

For nu skal vi nemlig til noget andet. Og nej! Det skal vi så alligevel ikke. Se: – lige efter at Tintin møder Kaptajn Haddock (han hedder i øvrigt Archibald til fornavn – det er hans forfar der hedder Franz) passerer de Professor Tournesol, der pendulerer – ja, altså med et pendul; han er ikke ”pendler”. Nu divergerer udgivelserne en smule, men i den seneste udgave af ”De Syv Krystalkugler” fortæller Haddock Tintin, at professoren (han hedder i øvrigt Tryphon til fornavn – og kan sarate) – altså at Tournesol er lidt oppe at køre på, at han mener der findes en merovinger-kongegrav i nærheden af Møllenborg.

Det skal sidenhen vise sig, at han ikke har ret – men at han på den anden side heller ikke tager helt fejl, derhen at den mumificerede Rascar Capac befinder sig hos Professor Bergamotte (som måske hedder Ollie til fornavn – hvem ved?).

Merovinger-dynastiet regerede store dele af det nuværende Frankrig, indtil carolinger-dynastiet tog over, idet Pippin den Lille afsatte Clodovich, klippede fletningerne af ham og smed ham i kloster. Engang i fem hundrede-tallet. Og i henhold til Henry Lincoln, der skrev ”Holy blood – holy Grail” nedstammede merovingerne fra selveste Jesus Kristus (det havde platuglen Pierre Plantard nemlig fortalt ham – og Pierre havde også antydet, at hanselv var af merovingisk slægt). Og det blev jo så til en roman af Dan, Brown og senere til en film med Tom Hanks.

Så kan man godt sige, at der ligesom tegner sig et mønster, ikke sandt?

Jeg kan lige så godt indrømme det. Jeg elsker konspirationsteorier. De er gerne så meget hul i hele hovedet, at det ligefrem er opmuntrende. Men endnu mere holder jeg af mærkværdige forbindelser. Og lad os da endeligt skride til ”afsløringen” af hvad hele dette indlæg munder ud i.

Se: – Tintin er jo trods alt blevet filmatiseret et par gange (mildest talt). De fleste vil vide, at der har været nogle tegnefilm – også i biograflængde (herunder ”Soltemplet”). Og det er vel også alment kendt, at Steven Spielberg har produceret en eller anden CGI-legering. Og herudover findes der to ”real-film” – altså med ægte, levende skuespillere: -”Tintin Og Det Gyldne Skind” og ”Tintin Og De Blå Appelsiner”. I begge film portrætteres Tintin af en i øvrigt totalt ukendt, men dog hyldet og udødeliggjort, livredder og senere skolelærer Jean-Pierre Talbot, mens det kun er i ”Det Gyldne Skind”, at Kaptajn Archibald Haddock portrætteres af skuespilleren Georges Wilson. Han er fransker – selvom det lyder lidt engelsk.

And rewind: – Kaptajn Haddock fortæller Tintin at Tournesol mener at have fundet en merovingergrav i nærheden af Møllenborg.

Fast forward: – Neo møder ”The Merovingian” (merovingeren) i andet afsnit af ”The Matrix”. Denne figur er personificeringen af et tidligere styreprogram (merovingere kontra carolingere), og har nu eksileret sig inde i Matrix’en, samt etableret et frirum for andre ”obsolete programs”. Og han betragter Neo som et sådant. Men den går jo ikke med Tintin – undskyld: – med Neo. Og det er hér Matrix-trilogien går hen og bliver ubehørigt religiøs. Men det lader vi ligge der, til en anden god gang.

For der et andet sammentræf, som ingen af jer så komme: – den skuespiller der portrætterer The Merovingian, han hedder Lambert Wilson. Og han er søn af Georges Wilson.

Som et eller andet tågehoved engang udtalte: – det hele hænger sammen i en stor pærevælling. Ja – men så skal vel bare ha dykkerbriller og pandelygte for at se lige.

walking with the dead

Tilbage i år 200 udkom spoof filmen Scary Movie, og på trods af dens simple humor fangede den faktisk genrens klicheer perfekt. Siden den gang har mange forsøgt at gøre kunsten efter, ingen har dog formået at gøre det lige så godt.

Men det har ikke stoppet utallige instruktører fra at forsøge, og det var derfor kun et spørgsmål om tid før The Walking Dead fik samme behandling. Tidligere i år udkom filmen The Walking Deceased (aka. Walking with the Dead), og selvom du måske ikke har hørt om den før skal du ikke være ked af det, hvis filmens trailer er noget at dømme efter er du bestemt ikke gået glip af noget som helst.

Nu skal man jo ikke dømme en film efter traileren alene, men en dårlig trailer er sjældent et godt tegn. Vi vil forsøge at finde en kopi af filmen, men da den kun er udkommet i begrænset oplag i USA bliver det nok svært. Men mon ikke Netflix forbarmer sig og smider den på deres VOD service om et par måneder.

Første trailer til den post-apokalyptiske Extinction

Posted: 29. juni 2015 by Jakob, Apokalyptisk in Film, Nyheder
Tags: , ,

extinction_trailer

Extinction med Matthew Fox i hovedrollen har ikke fået særlig meger presse endnu, på trods at den udkommer allerede næste måned i USA.

På overfladen ligner filmen om en post-apokalyptisk 30 Days of Night, men noget siger mig at den har mere dybde end man lige forventer. Extinction beskrives som en zombie horror film, og vi kommer til at følge mændende Patrick, Jack og den lille pige Lu i en post-apokalyptisk verden ni år efter et zombie-udbrud. I denn golde og kolde verden lever de i troen om at zombierne for længst er væk, men da en ny overlevende en dag dukker op bliver hele deres tilværelse vendt på hovedet, og de opdager intet er som de troede.

Der er indtet nyt om en dansk udgivelse, men filmen rammer USA i slutningen af juli og Spanien til august.

(mere…)

aofr frontAnmeldelse af The Art of Mad Max:Fury Road

Medmindre man har boet under en særdeles stor og tung sten, ved man at Mad Max:Fury Road har taget verden med storm. Og har man læst bare en håndfuld anmeldelser – som fx min – ved man, at stormen er et naturligt vejrfænomen, der opstår når et sublimt, brandvarmt værk rammer en generelt nedkølet fanbase og en mainstreamkultur der er træt af dårlige actionfilm.

Med undtagelse af en ekstremt stædig gruppe af misogyne tosser, der lader sig forarge af at Fury Road domineres af en stærk kvindekarakter, er hele verden simpelthen begejstret over George Millers fjerde opus i Mad Max-serien. Med en IMDB-rating på 8,7 og en uhørt freshness på 98% på Rotten Tomatoes har Fury Road givet Hollywood alvorligt baghjul, og flere film i The Wasteland-settingen er allerede under opsejling.

Noget så populært må nødvendigvis afføde en mængde paratekstuelle værker, copycat-produktioner og en sand lavine af interviews, behind-the-scenes-shows og lignende nørd-guf. Titan Books havde tydeligvis satset på filmens succes, og var klar med en massiv kaffebordsbog om Fury Road få dage efter premieren.

(mere…)

maze runner infernoet

Den første film i The Maze Runner franchisen fik generelt positive anmeldelser, bl.a. her på bloggen (læs vores anmeldelse af The Maze Runner på DVD) og slutningen af filmen lagde op til en aktion-fyldt to’er. 20th Century Fox Danmark har nu frigivet den første trailer til den næste film i rækken der på dansk får titlen Maze Runner: Infernoet (Eng. Maze Runner: The Scorch Trials) og det ser bestemt ikke ud til at vi bliver skuffede. Filmens handling følger selvfølgelig bøgernes og vi kan derfor forvente at komme dybere ned i historien om Gladernes kamp for frihed og for at finde af hvad Wicked egentligt er og hvad de vil med dem.

Maze Runner: Infernoet er sat til at udkomme i Danmark 17. september 2015 og den sidste film i rækken kommer næste år.

Anmeldelse af Mad Max: Fury Road mad-max-fury-road-poster2

Der er godt nok gået nogle dage siden premieren på den fjerde Mad Max-film. Jeg burde have udspyet min mening om den før. Men jeg skulle lige ramme jorden igen.

For hold da nu helt kæft en vild film! Normalt udtrykker jeg mig i noget mere raffinerede vendinger, men lige her, lige nu, er der faktisk ikke plads til den slags staffage: Den her film er simpelthen fuldstændigt, ubegribeligt sej. Min begejstring er ganske givet ikke blevet mindre af, at vi har at gøre med en film der er ventet med så stor længsel. Der er gået 30 år siden Mad Max sidst fræsede over et stort lærred med en flok mindst lige så vanvittige forfølgere efter sig. I en tid der er så mættet af fesne remakes, reboots og efternølende 4’ere og 5’ere, er det en stor lettelse at dette værk – opfølgeren til noget af det mest dyrebare apokalyptiske arvegods vi har – ikke alene leverer det forventede, men i allerhøjeste grad overgår forventningen. mad-max-fury-road-truck-fight

Instruktøren George Miller, der siden de gamle Mad Max-film har gjort sit CV en kende broget med ting som Toy Story 2 og Babe den Kække Gris (!), er ikke blevet kedelig, selvom han har rundet de 70. Manden er tydeligvis mindst lige så splittergal som sin navnkundige hovedperson. Det er decideret hårdt for mig ikke at spoile, for jeg har lyst til at nævne alle de fantastiske ting Miller har fundet på til Fury Road.

MadMax_FR_Comicon_Trailer

Grundlæggende set har Miller lavet en to timer lang, ekstremt destruktiv, biljagt. Men det er en biljagt der foregår i et smukt udfoldet, ret så avanceret fantasi-univers, med religion, socialklasser, diplomati, kønspolitik og hele pivetøjet. Dialogen er – i stil med de tre gamle film – meget fåmælt, men det gør ingenting, for hele det ødelagte landskab og dets kultur bliver forklaret visuelt. I løbet af de to timers biljagt fortælles en historie om heltedåder, selvopofrelse, omvendelse og tilgivelse. Mellem en endeløs række af eksplosioner og sindssyge, og sindssygt kreative, påfund udvikler karaktererne sig forbløffende meget.

madmax joe

Selv tunge emner som hustruvold og PTSD jonglerer Fury Road med, uden at det virker hverken fordummende, latterliggørende eller omklamrende på nogen måde. Men læg hertil et sandt pandemonium af freaks: Ødelagte, nedbrudte helte, perverse, deforme skurke, en underkuet, hjernevasket befolkning af mutanter … Læg hertil nogle af de bedst koreograferede action-sekvenser man har set i årevis, udført med en veritabel flåde af grosteske højoktan-krigsmaskiner … Læg hertil det mest brutale soundtrack, en genial cheffotograf (John Seale), en skurk der rent faktisk formår at måle sig med The Humungus (og spillet af Hugh Keays-Byrne, der spillede Toecutter i den allerførste Mad Max-film fra ’79). Jeg kom ud af biografen aldeles lamslået.

Nu skriver jeg det sgu, selvom det virker afsindigt opblæst: Dette er den bedste action-film jeg har set i over 20 år. Se den nu!

reviewstar1reviewstar1reviewstar1reviewstar1reviewstar1 – Jeg er faktisk tæt på at give den en sjette stjerne, selvom vi kun går til fem!

Mad-Max-Inspired-Artists-Back-Cover-Image