Archive for the ‘Info’ Category

Prepping er normalt noget man forbinder med bestemte typer af mennesker. Den stereotype fordom fremmaner et billede af en langskægget, PTSD-ramt veteran, der har købt en farm i udkants-USA, hvor han laver hjemmebrændt, graver faldgruber og i øvrigt bruger sin tid på at oliere sit arsenal af skydevåben. I samme ende af skalaen, om end tættere på bunden, finder man den apatiske hjemløse der slider fortovene op. Skiltet han knuger i sine frostbidte hænder deklamerer i versaller at “ENDEN ER NÆR!”

Men ingen påstår at prepping kun er for de fattige. Det er vel egentlig dem med mest at miste, der burde være bedst forberedt. De rige har dog præsteret at holde sig ude af mediernes søgelys og popkulturens lukkede rammer, men det betyder jo ikke, at der ikke er et marked for paranoide velhavere. Vi har derfor – service-mindede som vi er – forfattet en indkøbsseddel med ting man bare ikke kan undvære, uafhængigt af prisen. Vi starter i den billige ende hvor de fleste kan være med.

Personlig beskyttelse: 125-14.700 kroner

armor

Når man bevæger sig gennem ødemarken kan man ikke være for forsigtig. Farerne lurer overalt! Derfor er det vigtigt at være garderet, men da vi ikke ved hvordan jorden går under, og det er svært at sikre sig imod alle eventualiteter, har vi valgt en relativt god all-around-løsning. Det amerikanske firma Galls laver nogle af verdens bedste moderne rustninger, og deres Point Blank-serie er populær blandt urobetjente i hele verden. Den er en såkaldt IIIA-vest, hvilket vil sige at den er effektiv mod 9mm- og magnum 44-beskydning. Med biceps-udbyggelser, skridtbeskytter, kevlarkrave, sikkerhedsbriller og hjelm beløber rustningen sig til omring 14.700 kroner. Den kan forstærkes yderligere med skudsikre plader, men så bliver den nok for klodset til længere tids brug. Er man fanget i en zombie-apokalypse og satser på bevægelighed frem for polstring (hvilket nok er anbefalelsesværdigt), har vi fundet disse smarte kevlar-armhylstre fra Revco Industries til kun 125 kroner. De er designet til svejsere, men burde kunne modstå et zombiebid.

(mere…)

Apokalyptisk søger skribenter

Posted: 9. oktober 2015 by Jakob, Apokalyptisk in Apokalyptisk, Info
Tags: , ,

Apokalyptisk er et 100% frivilligt projekt som en lille gruppe af fans holder kørende i deres fritid. Desværre betyder det at vi til tider ikke har overskud til at holde siden så opdateret som vi gerne ville. Vi søger derfor skribenter der kan hjælpe os med at skrive; nyheder, artikler og anmeldelser. Emnet er bredt og så længe det er relevant for læsere af siden mener vi der bør skrives om det.

Skulle du have lyst til at skrive med kan du kontakte os via siden eller skrive en kommentar til dette indlæg. Alt har interesse, det er lige meget om du kun vil skrive en gang i mellem eller forventer at være fast inventar på siden. Sidder ud med et enkelt eller to skriverier som du mener at vi bør bringe er du også velkommen til at sende dem til os og så titlen som “Super-Mega-Fantisk Gæste skribent”.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Undskyld stilheden, vi er her endnu…

Posted: 17. marts 2015 by Jakob, Apokalyptisk in Info, Nyheder
Tags: , , ,

Her kommer et hurtigt indlæg for at undskylde for stilheden på bloggen de sidste par uger, og for at fortælle den nok kommer til at fortsætte lidt endnu. Men det er bestemt ikke af dårlige årsager, tværtimod! For lidt over en uge siden fik vi nemlig en lille ny skribent på siden da jeg er blevet far til en sund lille dreng. Trods hans unge alder glæder han sig til at komme i gang, og sammen har vi allerede set flere afsnit af The Walking Dead, lyden af savlende zombier virker nærmest beroligende på ham, det er vidst en ægte lille fan jeg har fået mig.

På trods af familie forøgelsen vil jeg forsøge at give jer så mange nyheder og anmelderser på muligt og lover at jeg ikke forlader jer.

Med venlig hilsen en stolt far.

Glædelig Jul fra Apokalyptisk

Posted: 24. december 2014 by Jakob, Apokalyptisk in Info, Nyheder
Tags: , ,

Glædelig apokalyptisk jul

Fra Apokalyptisk vil vi gerne sige glædelig jul til alle vores faste læsere, og vi håber der kommer til at ligge rigtig mange apokalyptiske spil, film og bøger under juletræet i år.

I aften er det tid til familiehygge og dansen om et halvdødt træ inden i stuen, faktisk ganske dommedags agtigt når man tænker over det. Hvis man vil nyde en film i aften kan Tim Burtons fantastiske The Nightmare Before Christmas anbefales, den kommer på Kanal 5 klokken 20:30, og når børnene eller partneren er lagt i seng i aften kan man springe på den post-apokalyptiske klassiker Waterworld som TV3 sender 02:20.

Glædelig Jul.

CraziesposterMellem 9. november og 28. december sætter Cinemateket, i København, fokus på et særligt aktuelt tema, der i dén grad har med apokalyptisk fiktion at gøre: Epidemier. Det gøres med en række filmfremvisninger og andre arrangementer, blandt andet:

Romeros kultklassiker The Crazies (også kendt som Code Name: Trixie) fra 1973, der handler om en ulykke med et biologisk våben. The Crazies fik et ret hæderligt remake i 2010.

Shivers, af David Cronenberg, der udspiller sig i en boligblok, hvor alle beboerne bliver overtaget af parasitter, der gør dem ekstremt liderlige. Filmen blev optaget under titlen Orgy of the Blood Parasites.

Den utroligt anmelderoste found-footage-film REC, fra Spanien. Den indledes med at en beboer i et højhus har brug for hjælp. Han viser sig at lide af rabies … Og så er helvede løs.

MasqueOfTheRedDeath(1964film)

The Masque of the Red Death, en ganske fantastisk Poe-filmatisering med Vincent Price som den dekadente Prins Prospero. Filmen er fra 1964 og noget af handlingen er også baseret på Poe-novellen Hop-Frog.

Hele arrangementsrækken – inklusive et med UNDERGANG-skribenten, Amdi Silvestri – er detaljeret beskrevet i Cinematekets program, der findes her.

 

IMG_1084 - adjust1Det er halvanden måned siden UNDERGANG forlod sin trygge kokon og blev sluppet løs på verden. Og dens komme er generelt blevet modtaget ganske positivt. De 15 noveller der udgør brødteksten i antologien er meget forskellige, og anmelderne er dybt uenige om hvilke noveller der er de bedste – om end der er bred enighed om at vindernovellen, La Gioconda ved Tidernes Ende, fortjente sin førsteplads.

Mest opsigtsvækkende – og lunken – er Politikens anmeldelse, forestået af Anne-Marie Vedsø Olesen, der roser La Gioconda og et par andre noveller til skyerne, men ender med en konklusion på tre ud af organets seks hjerter. Vi vælger at se positivt på det, for bare det at en genre-litterær bastard som vores elskede bog bliver anmeldt i et landsdækkende medie, er en sejr for os, såvel som for undergrunden som helhed.

Bloggen Sort Tale – drevet og skrevet af Michella Tora – udstyrede UNDERGANG med mystiske 3,5-4 stjerner ud af 5, samt skudsmålet:

“Jeg gik ind til samlingen med en forhåbning om at læse noget nyt, men samtidig forventede jeg nok ikke det helt store. De kreative sjæle der står bag novellerne i Undergang tog virkelig røven på mig.”

Som redaktør var jeg herefter parat til at læne mig tilbage og sige “Mission Accomplished”, men det var dårligt timet fra min side. Litteratursiden.dk supplerede nemlig med følgende lille perle af en slutsætning:

“Alt i alt en spændende og velredigeret antologi, som kan læses af alle og ikke kun genre-entusiaster”

I dag modtog jeg så en af de vigtgiste udtalelser en bog som UNDERGANG kan få. Det er nok ikke så kendt udenfor branchen, men udgivelser fra mindre forlag og af så nørdet karakter, står og falder ofte med lektørudtalelsen fra Bibliotekscentralen. Denne ene censors vurdering er nok til at ødelægge hele biblioteksafsætningen. Men det behøver vi heldigvis ikke frygte.

Ikke siden Kandor-udgivelsen, Vampyr, har jeg set så overvældende positiv en lektørudtalelse. Desværre må jeg ifølge reglerne kun citere 10-15% af den:

“Undergangstemaet formidles på glimrende vis af bogens grumme forside … Novellerne er skrevet af både debutanter og mere erfarne forfattere, og resultatet er nogle yderst fantasifulde og forskelligartede handlinger … 15 meget forskellige og absolut læseværdige noveller om apokalypsen, der for yndere af denne undergenre er en sand lækkerbisken.”

Vi takker og bukker.

Dette er simpelthen artikel nummer 1000 på Apokalyptisk. Det er vi mere end almindeligt stolte af, og selvfølgelig ville vi gøre lidt ekstra ud af det. Ved andre “jubilæer” har vi bragt forskellige special-artikler. Vores artikel nummer 500 var en A-Z-liste over apokalyptiske klassikere, og artikel nummer 666 handlede naturligvis om Johannesåbenbaringen. Milepælen #1000 markerer vi med noget lidt anderledes. Vi ville gerne skrive en artikel om vores tanker om bloggen, om dens fremtid og om vores eget syn på det apokalyptiske tema. Normalt kommer vi kun til orde i anmeldelserne, og vi vil gerne dele vores håb og overvejelser med Jer, vores skønne, trofaste læsere. Vi kunne bare ikke finde en vinkel. Det overlod vi i stedet til Jacob Krogsøe, og resultatet kan læses herunder. Jacob er mediebibliotekar på Randers Bibliotek, fast skribent på og medstifter af den formidable side Planet Pulp, og debuterer som skønlitterær forfatter i vores egen antologi, Undergang.

Vi vil gerne takke alle vores læsere, vores lille håndfuld af gæsteskribenter, folk der sender os gode links, som vi kan bruge på bloggen, dem der sender os anmeldereksemplarer, Jer der kommenterer og deler vores ting, vores venner hos forlaget Valeta og alle andre, der er med til at gøre det sjovt at skrive på Apokalyptisk!

nuclear-bomb-explosion

1000 nedslag i en postapokalyptisk verden

Af Jacob Krogsøe

I Vollsmose finder Martin sin machete frem – han købte den i et øjebliks vanvid, som teenager, fordi den var sej. Og så har han også nogle bajonetter liggende, fra Anden Verdenskrig, fordi han samler på den slags.

Samtidig, i Valby, river Jakob et bordben fra hans IKEA bord løs -det er måske ikke verdens bedste våben, men det har dog en længere rækkevidde end hans Leatherman.

Canada anno 2011

Apokalyptisk runder med denne artikel deres indlæg nummer 1000. Ganske imponerende, også når man tænker på, at det kun er på lidt over tre år. Jeg fik lov til at interviewe de to hovedkræfter bag og vi startede tilbage i tiden, hvor Jakob ridsede skabelsen op:

”I foråret 2011 boede jeg i Canada og var jobsøgende. I den forbindelse manglede jeg noget at lave og jeg savnede lidt at snakke og skrive dansk. En eftermiddag kiggede jeg påNetflix og faldt over den franske zombiefilm La Horde. Jeg elsker zombiefilm, men havde dog mine bange anelse med en fransk en af slagsen, og søgte derfor på nettet efter anmeldelser, men fandt kun engelske. Et par dage efter snakkede jeg med en ven om filmen, og vi kom til at snakke om postapokalyptiske film generelt. Ikke lang tid efter startede jeg bloggen: det var en god undskyldning for at se flere film om et tema, jeg elsker, og en måde at skrive lidt dansk på, mens jeg var i udlandet. Jeg havde aldrig drømt om, at den små fire år senere ville have haft over 150.000 besøgende og 1000 indlæg.

Apokalyptisk er blevet en autoritet når det kommer til genren, vi har været i både radio og tv for at snakke om apokalyptiske emner, og vi er blevet brugt i flere interviews og endda i en kandidatopgave som kilde. Vi mener faktisk at genren ikke kun er underholdning, men at den også fortæller rigtig meget om os som mennesker ”

Der skal to til en postapokalyptisk tango

mutant_world_00fcDet skulle hurtigt vise sig, at Jakob ikke var den eneste med et skarpt blik for den postapokalyptiske genre – eller kan man overhovedet kalde det en genre? Måske nærmere en setting eller et tema, da de fleste genrer kan optræde at apokalyptiske og postapokalyptiske klæder. Uanset hvilken betegnelse du bruger fik Jakob og bloggen følgeskab. Og det skete således, da Hr. Martin Schjönning gjorde sin entre:

”Jeg kom til i foråret 2012. Jeg var pludselig blevet arbejdsløs og manglede noget at rive i, og jeg var fast læser på Jakobs blog. Jeg har tidligere anmeldt bøger og musik, og har været apo-freak siden jeg fandt tegneserien”Mutanternes Verden” på børnebiblioteket. Det virkede derfor som det helt rigtige sted at udfolde sig, så jeg tog kontakt til Jakob, og så var vi pludselig to skribenter.”

For folk som mig, og sikkert også for jer læsere, er det åbenlyst hvorfor vi godt kan lide det postapokalyptiske. Men lad os lige lade Jakob og Martin komme med deres bud på, hvorfor det postapokalyptiske er så populært. Jakob starter:

”For mig skyldes det, at værker i denne genre svarer på spørgsmålet “hvordan ender det hele?”. Det er naturligt for alle, tror jeg, at forestille sig en ende på det hele: vi mennesker har gjort det siden vi kunne opfatte, at der var “tid”. Desuden er genren, eller temaet som nok er en mere passende betegnelse, så omfattende, da det kan ende på så mange måder; zombier, krig, sygdom, monstre, aliens, økologiske, økonomiske katastrofer osv.”

Og Martin supplerer:

”At det er så voldsomt. En ting er en vampyr, der jager en enkelt person i nattens mørke, eller et genfærd, med en trist fortid, der skal udfries fra sine lidelser. Det kan være skummelt og give gåsehud. Noget helt andet er jordens undergang. Alt slutter og noget nyt starter måske op. Mathias Clasen postulerer i sin utroligt fine bog ”Monstre”, at horror-genren har en evolutionspsykologisk forklaring: Vores hjerner skal bruge frygten til at lære med, fordi hjernerne stadig er på et slags primitivt stadie, der ikke har kunnet nå at følge med udviklingen. Vi skal forberede os på det værst tænkelige. Jeg tror den apokalyptiske fortælling er det ultimative evolutionspsykologiske “våben” i vores arsenal. Vi bliver forberedt på en verden, hvor alle hjælpemidler er borte, og kun stammen eller individet er tilbage. Det lyder selvfølgelig som anarko-primitivistisk propaganda, og man må aldrig glemme at det kun er underholdning, men jeg tror dommedagstemaet fascinerer os, fordi det stimulerer vores hjerne på den måde.”

Et hobbyprojekt

Så er det ligesom på plads. På den ene eller måde. Anarko-primitivistisk propaganda eller ej. Noget vi kender fra Planet Pulp er problemet med at holde gejsten eller finde tiden til skriveriet. For ideer er der altid nok af. For Jakob er det vigtigt, at bloggen er en hobby:

”For mig har det været vigtigt, at dette er et hobbyprojekt; livet (forhold, børn, arbejde, træthed) kommer altid først og det skal være lysten der driver værket. Når det er sagt, kunne jeg godt tænkte mig nogle flere skribenter, så vi kunne levere endnu mere indhold til vores læsere.”

Hvortil Martin tilføjer: ”Der har været perioder, hvor bloggen har været stille i måneder – hvis vi begge har travlt på arbejde, op-og-nedture i privaten osv. Men det fede ved blogmediet er jo, at der er så stor frihed til bare at skrive når man har tid og lyst. Ingen deadlines der skal overholdes.”

Min umiddelbare tanke var, at man risikerer en side, der føles død, hvis der går for langt mellem indlæggene. Sådan ser Martin dog ikke helt på det:

”Ja, vi kan jo se nogle utroligt detaljerede læserstatistikker, og når vi har været langsomme til at smide ting på siden, kan det absolut ses på læserantallet. Men med brug af facebook, især i de grupper der har med sci-fi og horror at gøre, og de grupper der handler om zombier, er det ret nemt at få folk ind på siden igen – heldigvis. Skrivekonkurrencen og udgivelsen af ”Undergang” satte seriøst fut under kedlerne, fordi så mange linkede til de artikler. Kort sagt, der er aldrig rigtig dødt på Apokalyptisk (påfaldende nok). Med 999 artikler før denne her, er der også enormt mange der simpelthen kommer ind og læser os via google.”

undergang cover

Og så er vi tilbage i henholdsvis Valby og Vollsmose. Et tidspunkt ude i fremtiden, hvor Danmark er gået i zombie-mode. Og hvordan kommer man bedst omkring i et sådan samfund?

I baggården står Jakobs cykel. Den skal bruges til den første del af rejsen. Men når han først er ude af byen, regner han med at være lige så heldig som hovedpersonerne i ”Zombieland” og finde en Hummer hos en tilfældig landmand.

I Vollsmose løber nogle af de samme tanker igennem Martins hoved:”I et så gennemasfalteret land som Danmark, ville den cykel jeg i forvejen har stående ude i skuret, være det perfekte køretøj: Lydløs, let at reparere, til at bære hvis man skal krydse forhindringer og løber aldrig tør for brændstof. Bare ærgerligt det ikke er en mountainbike.”

Nyt Blod

Et tiltag, der kunne afhjælpe døde perioder på siden, er som Jakob var inde på, at skaffe nye skribenter. Jeg spurgte Jakob ind til, hvilke krav han ville have til det nye blod:

”Kravet er en kærlighed til genren: man behøver ikke se 100 film om måneden eller kunne remse alle klassikerne op. Måske er man mere vild med spil eller tegneserier, eller ligesom Martin en rigtig bognørd. Måske er man endda bare interesseret i filosofien om dommedagsfortællinger – f.eks. en præst. Det er vigtigt for mig, at sidens skribenter er ærlige: bare fordi der er en generel mening om f.eks. et værk, kan man godt gå imod strømmen som Martin f.eks. gjorde da han gav ”World War Z” filmen én stjerne. Har man lyst til at skrive om vampyrer og mener at ”Twilight” er verdens bedste vampyrfilm, så skriv det, så længe man kan begrunde sine tanker.”

Den negative side

Der er mange fede postapokalyptiske værker og overordnet set er vi nok alle enige om, at genren/temaet/settingen er noget der giver os våde drømme om natten. Men hvad med de dårlige sider? Jakob bød først ind:

”En af genrens dårlige sider er, at den for det meste er fanget i hvad der sker i vores verden lige nu – hvad er vi bange for lige nu,ender med at blive værkets tema. Det er sjælendt man ser værker som går helt deres egne veje. En anden dårlig ting er det dystre, som altid følger med; ja, det er sørgeligt at verden er gået under og kun en lille gruppe overlever, men måske kan de starte noget nyt og bedre, måske er det slet ikke en dårlig ting? Lidt ligesom Noah og historien om syndfloden er apokalyptisk, men jo dybest set er en historie om håb og en ny start”, og Martin byder hurtigt ind: ”Et rigtig godt eksempel på det Jakob efterlyser, er H.G. Wells ”The Time Machine”: Menneskeheden har overlevet, om end i en meget anderledes form. Og ud over Molocherne er det en ret ok verden de har sig, uden forurening og korruption. Den slags værker er meget sjældne. Apokalyptiske utopier. Problemet er vel at utopier ikke indeholder særlig meget konflikt, og det er ofte det der driver handlingen.”

kaboom

Når man rammer et jubilæum kigger man naturligvis både frem og tilbage. Og jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om, hvad vi kan forvente os af Apokalyptisk i fremtiden. ”I fremtiden vil jeg gerne have en side i et nyt og lidt mere opdateret design, dette ville også give os flere muligheder for opsætning. Faktisk findes vi allerede på http://www.apokalyptisk.dk, men indtil videre bliver man bare sendt over på bloggen. Jeg vil også gerne lave flere ting ligesom vores antologi ”Undergang” – på lang sigt kunne det være fedt ligefrem at blive et lille forlag, der udgiver mindre kendte forfattere i genren, men det er vidst langt ude i fremtiden.”

Og Martin supplerer med tanker om hvad han godt kunne tænke sig at skrive om i fremtiden samt mere overordnede betragtninger om selve genrens fremtid: ”Jeg har så mange ideer til artikler, men jeg har længe gerne villet skrive 1) En guide til apokalyptiske film, rettet mod børn 2) En billedartikel med forskellige kunstneres udlægning af den bibelske syndflod og 3) en række artikler om værker, hvor overlevende fortæller om nær-apokalyptiske oplevelser (eksempelvis bombningen af Hiroshima). Jeg tager løbende noter og har allerede skrevet halvdelen af disse artikler, oppe i hovedet. De mangler alle sammen den sidste lille ting, der gør at jeg kan færdiggøre dem og skrive dem ned.

Apokalypsen har altid haft en plads i den store menneskelige fortællekultur, og det vil den blive ved med at have – indtil vi rent faktisk går under. Den har indtil videre udviklet sig i mange retninger, og det tror jeg den vil blive ved med. Jeg tror man vil se flere historier, hvor verden ikke går under, og menneskeheden overlever, men i en ikke-fysisk form. En digital form. Det store spørgsmål vil så være, om vi overhovedet forsvandt? Er vi stadig mennesker, eller er den æra forbi? Meta-apokalyptiske overvejelser på baggrund af den rivende teknologiske udvikling. Efterhånden kan vi også skræmmende meget med robotter og droner, og den historie er bestemt ikke fortalt færdig med ”I Robot” eller”Robocop”. Der er rigeligt at tage hul på!”

how the world

Twinkies, druesukker og et stort tillykke med de 1000

En sjov detalje, som er meget klassisk når vi taler om hjemmesider, er at Jakob og Martin aldrig har mødt hinanden i ”virkeligheden”. Men måske muligheden kommer når zombieepidemien rammer os? Så kan de måske mødes et sted på Fyn, Martin på sin cykel og Jakob i sin Hummer. Her kan de måske dele deres erfaringer og måske deres mad?

I Vollsmose kiggede Martin på de forsyninger, han havde gjort klar til rejsen ud i det zombieficerede Danmark: “Konserves er møgtungt og larmer. Moderne rationer i folieposer, som vandrere og bjergbestigere bruger, er langt mere fornuftige. Men jeg ville nok primært pakke proteinpulver og druesukker, samt medicin. Disse tre ting kan holde en gående mens man skaffer mad.”

Og Jakob har også fine sager i ryksækken, der bliver fyldt med Heinz Tomatsuppe da det simpelthen er fantastisk… Og måske et par enkelte Twinkies,hvis han altså kan finde dem?

God tur drenge mod solenedgangen og tillykke med de 1000 indlæg. Godt gået.

 

 

Dommedagsfavoritter:

Martin: Cosy catastrophy-scenarier og zombiefiktion, fordi verden stadig er relativt uskadt. Det er det sociopolitiske og -psykologiske aspekt af overlevernes prøvelser der fokuseres på, og mennesket selv der er årsagen og den fortsatte trussel.

Jacob: Min favorittype dommedag, når vi snakker dem i film eller bøger, må være den ukendte. Det ses bl.a. i “The Quiet Earth”, “28 Days Later”, “The Road” og i starten af “The Walking Dead”-Som læser eller seer har jeg ikke altid brug for at kende hele baggrunden for det kaos fiktionen foregår i.

Postapokalyptisk favoritværk:

Martin: “World War Z”af Max Brooks, fra 2006. Som “ekspert” burde jeg naturligvis vælge noget klassisk og højtragende, helst noget obskurt, men jeg må jo hellere svare ærligt. WWZ er hundrede historier på én gang. Den er grusom, sjov, uhyggelig, sørgelig, dystopisk og alligevel fuld af håb. Og så er den fuld af vanvittige indfald, og det elsker jeg.”

Jakob: ”Hvis jeg stod at skulle vælge en film ville det helt sikkert blive ”Day of the Dead” fra 1985, hvilket faktisk er lidt underligt, da jeg ikke mener det er den bedste film i genren overhovedet. Men det var den første zombiefilm jeg så og den som jeg stadig husker bedst. Der er bare noget helt specielt over temaet, stemingen og zombierne; ingen laver zombier som Romero.”