Archive for the ‘Monstre’ Category

Så oprandt dagen! Fallout 4 er på gaden og halvdelen af ens venner er forsvundet den næste uges tid. Men hvad er der sket med Fallout-serien siden 2010, hvor Fallout: New Vegas tog gamer-verdenen med storm? Apokalyptisks Fallout-ekspert, Nikolaj Balle nåede lige at skrive en artikel om det inden spillet kom online i nat, og han forsvandt i Bostons ødemark. Vi takker Nikolaj og facebook-gruppen Nørdebat, der har hjulpet med at pinpointe alle de lækre nye features som hidtil er offentliggjort.

nikolaj artikel 1

 

For omkring to år siden skrev jeg en række artikler omhandlende en mystisk hjemmeside der pludseligt var dukket på på nettet. Når man gik ind på siden så man et ur tælle ned til atomvinteren, mens der i baggrunden kunne høres en der morsekode, som dannede en meddelelse der lød:

 ”Calling any station, Calling any station, Calling any station. Boston is gone, repeat, Boston is gone. No Hope. Frequency 3450 Return Transmission. Goodbye America.”

Beskeden ændrede sig flere gang i løbet af de dage det stod på og alle de hardcore Fallout-fans begynde at komme op af stolene. Var dette det vi havde gået og ventet på i flere år? Annonceringen af Fallout 4? Desværre blev vi alle skuffet. Det viste sig nemlig at den såkaldte Survivor 2299-kampagne var et utroligt veludført svindelnummer og ikke, som forventet, en af de mest originale og banebrydende kampagner op til afsløringen af et nyt spil. Skuffelsen hang tungt i luften og folkets geigertællere gav kun få klik og skrat fra sig efterfølgende.

(mere…)

500k_cover_2

Iron Sky 2 – The Coming Race bliver ligesom dens forgænger, Iron Sky, delvist crowdfund’et. Og i går rundede filmen en milepæl: $500.000! Det svarer i øjeblikket til over tre millioner danske kroner, og er ganske usædvanligt højt for en crowdfunding kampagne.

Iron Sky-folkene har blandt andet skrabet pengene ind på at tilbyde statist-roller. De sidste $150.000 blev eksempelvis revet ind på 300 af disse roller, med en priser fra $200 til $5000 – fra anonyme baggrundroller til at blive ædt af en dinosaur i et full shot!

Sammenlagt med de $182.000 der blev samlet ind i 2013 til marketing, og de $320.000, doneret til at oprette firmaet bag franchisen, når beløbet op på over $1.000.000, hvilket er noget nær rekord for crowdfundede film. Alt dette for en vanvittig finsk/tysk-produceret omgang bizarro-sci-fi om nazister der lever i en skjult verden under jorden. Og hvor traileren på smukkeste vis slutter af med en muteret Adolf Hitler i sadlen, ridende på en T-Rex! Handlingen i 2’ere udspiller sig 20 år efter historien i Iron Sky, der slutter med – SPOILER! – at alle verdens atommagter går i krig mod hinanden, apokalyptisk-style!

Crowdfunding-kampagnen slutter først i morgen, selvom det oprindelig mål på en halv million altså er nået – så du kan nå det endnu, hvis du vil støtte denne, uden tvivl, unikke film.

Kilder: Screen Daily og Iron Sky’s hjemmeside.

Vi var mere end almindeligt begejstrede for den første Iron Sky-film, da den kom ud i 2012. Med dens forrygende blanding af satirisk humor, dieselpunk extravanganza og politisk ukorrekthed, smurt i tykke lag ud over en baggrund af velkoreograferet action, var den et tiltrængt friskt pust, over en filmverden der snart kun består af remakes.

Nu er teaseren til Iron Sky 2 – The Coming Race udkommet, og selvom den ser ud til at have et mere tegnefilmsagtigt præg, får den os alligevel til at se frem til en opfølger, der er mindst lige så vanvittig som etteren. Teaseren starter der hvor etteren slutter, med et fantastisk tvist, forestået af en af de sjoveste karakterer fra den gamle film, den Sarah Palin-inspirerede, amerikanske præsident. Der sker ikke alverden – det er jo en teaser – men den slutter aldeles fremragende hvis man godt kan lide over-the-top-elementer i sine film. Endnu en gang bruger filmskaberne en “hæderkronet” konspirationsteori, af den mere farverige slags, som afsæt for historien. Laibachs underlægningsmusik er dyster og militant, og skrevet til formålet, og det glæder vi os rigtig meget til at høre mere til.

(mere…)

key_to_victory_pacific.608x887

De to primære skribenter på Apokalyptisk har haft en anelse travlt på det sidste. Der sker en masse spændende ting med bryllupper, nye jobs, nye hobby-projekter og flytten rundt mellem landsdelene, og alt det sjove har haft den kedelige bivirkning, at vi er bagud med nyheder. Derfor prøver vi at samle lidt op på hvad der er sket siden sidst bloggen var dagligt aktiv.

En af de mest bemærkelsesværdige katastrofe-blockbustere fra sidste år var Pacific Rim, som vi pyntede med fire af vores fem stjerner. Det var ikke nogen udpræget tænksom film, men den havde et maksimalt adrenalin-niveau, kombineret med brutal scenografi og et interessant cast – bortset fra en papfigur af en hovedperson.

Rygterne om en opfølger til publikumssuccesen har svirret siden etteren fik premiere, og her er en opsummering:

(mere…)

Vores antologi, UNDERGANG, har fået en udgivelsesdato!

EDIT: UNDERGANG er udkommet – læs om den her.

Vi har været meget stille om vores bog-projekt, siden skrivekonkurrencen sluttede. Det er fordi der faktisk ikke har været så meget at skrive om. Vi tog vindernovellen og de 14 andre finalister, og redigerede dem, korrekturlæste, satte dem til tryk, etc.. Alt sammen utroligt spændende for os, der var involveret, og elsker at nørde med udtryk og ord, men ikke ligefrem brændende breaking news.

Nu kan vi dog – endelig, vil nogen nok sige, men gode ting tager tid – afsløre, at novelleantologien UNDERGANG, vores helt egen, vanartede mutantunge, er blevet sendt i trykken! Den officielle udgivelsesdato bliver om en måned, d. 15. august! Hverken vi eller Valeta har tænkt særligt over datoen, men det gik op for os at 15. august lidt er noget særligt:

(mere…)

Da vi første gang nævnte filmen Ragnarok, med den norske titel Gåten Ragnarok, var der meget lidt at skrive om. Bagmændene havde endnu ikke frigivet detaljer om filmens historie, men med sådan en bombastisk titel, troede vi virkelig på at der var tale om en nordisk dommedags-film.

Det viste sig at være forkert … Medmindre jeg fuldstændigt har misforstået traileren, kommer det til at være en slags Indiana Jones / Godzilla-hybrid, der udspiller sig i de norske fjelde. En arkæolog forfølger et mysterium og graver lidt for dybt. Hermed slipper han åbenbart Midgårdsormen – der har campet  i en hule siden vikingetiden – løs.

På intet tidspunkt virker det som om jorden og/eller menneskeheden er truet. Det ene glimt man får af det mytologiske supermonster, minder mest om noget fra Anaconda 2, og virker ikke til helt at leve op til de gamle nordiske sagn. Den når med al tydelighed ikke hele vejen rundt om jorden.

Det vi troede og håbede ville blive en mørk film om kampen mellem godt og ondt, og altings genfødsel, bliver altså til en noget tammere monsterfilm om nogle børn i en grotte. Man burde næsten anklage Fantefilm og co. for falsk varebetegnelse!

Ragnarok får amerikansk premiere og bliver lagt på iTunes d. 15. august.

Læs mere om filmen hos distributøren Magnolia Pictures.

danny

Det sker uhyggeligt sjældent at der kommer apokalyptiske film ud af Danmark. Det er som regel i form af artsy kortfilm, og de tilbagevendende annonceringer af filmatiseringer af Kadavermarch (der endnu aldrig er blevet til noget). Nu satser Miso Film, med støtte fra Nordisk Film, på en fuldblods dommedagsfortælling i spillefilmslængde og det er, med vores øjne, helt automatisk positivt!

Dannys Dommedag, hedder filmen, og den er rettet mod et ungt publikum. Instruktørstolen er besat af Martin Barnewitz, der også stod bag ungdomsgyseren Kollegiet fra 2007 – denne blev blandet modtaget. Forfatteren bag den øjensynligt ret flade historie i Dannys Dommedag hedder Søren Grinderslev Hansen. Hansen har en enkelt spillfilm på CV’et, en børnefilm om mobning med titlen Min Bedste Fjende.

Det apokalyptiske element i Dannys Dommedag er en kontravidenskabelig fremskrivning af den globale opvarmning. Klimaforandringerne gør at en ny art af superrovdyr opstår, og begynder at udrydde menneskeheden. Teenageren Danny og hans venner forsøger at overleve i en gradvist mere kaotisk og uhyggelig verden, hvor døden venter bag hvert hjørne.

Traileren får desværre en til at hænge lidt med ørerne. Det første der rammer er at dialogen virker opstyltet. På én gang banal og patetisk. Som noget George Lucas kunne have skrevet. Action-scenerne ser nogenlunde overbevisende ud (selvom der vist er rapset en del fra Alien-serien og Jurassic Park – især det sidste lille klip). Person-galleriet lader ikke andre survival film dø i synden. Der er den ufrivilligt heltemodige, og i dansk kultur typisk kiksede, hovedperson, den dumme bølle der skal lære værdien af holdånd, den selvstændige kvinde/pige som hovedpersonen er varm på, etc..

Det er skønt at se apokalypsen udfolde sig på dansk jord, men man sidder virkelig og håber at traileren ikke er repræsentativ for filmen. En skabelon-film med en totalt urealistisk præmis (der faktisk håner ideen om den globale opvarmning), ville være lidt irriterende.

Se traileren på kino.dk

Læs mere om filmen på Det Danske Filminstituts hjemmeside.