Archive for the ‘Sygdom og plager’ Category

schools-outI det store udland har man overskud til at investere i bøger på en anden måde end herhjemme. Hvor en dansk forfatter ofte må gå tiggergang hos forlagene eller forsøge sig som selvudgiver, bliver tilpas dygtige skrivere i udlandet castet ind, når et forlag har fået en idé. Nogle gange går det ud over kunstens integritet, men ikke i dette tilfælde!

Abaddon Books, der er forlaget bag School’s Out, er et imprint – en opkøbt underafdeling – af Rebellion Books, der også ejer 2000 AD, tegneserieforlaget som udgiver bl.a. Judge Dredd. Rebellions i alt fire imprints deles ret frit om de kreative hjerner, og det er særligt tydeligt i i fiktionsuniverset The Afterblight Chronicles, hvor en halv snes forfattere, med vidt forskellig baggrund og tilhørsforhold, har skrevet historier, der foregår i den samme verden.

Afterblight-universet er post-apokalyptisk. En sygdom kaldet The Cull har udryddet størstedelen af menneskeheden. Kun folk med blodtype 0 negativ er immune, og overlever pestens hærgen, men kun for at bevidne hvordan deres medmennesker mister al forstand og humanisme i chok over samfundets nedbrud.Med andre ord er der ikke tale om den mest orginale idé nogensinde, men jeg fastholder at klicheer skabes forbi de virker, så det er der intet galt i.

(mere…)

aofr frontAnmeldelse af The Art of Mad Max:Fury Road

Medmindre man har boet under en særdeles stor og tung sten, ved man at Mad Max:Fury Road har taget verden med storm. Og har man læst bare en håndfuld anmeldelser – som fx min – ved man, at stormen er et naturligt vejrfænomen, der opstår når et sublimt, brandvarmt værk rammer en generelt nedkølet fanbase og en mainstreamkultur der er træt af dårlige actionfilm.

Med undtagelse af en ekstremt stædig gruppe af misogyne tosser, der lader sig forarge af at Fury Road domineres af en stærk kvindekarakter, er hele verden simpelthen begejstret over George Millers fjerde opus i Mad Max-serien. Med en IMDB-rating på 8,7 og en uhørt freshness på 98% på Rotten Tomatoes har Fury Road givet Hollywood alvorligt baghjul, og flere film i The Wasteland-settingen er allerede under opsejling.

Noget så populært må nødvendigvis afføde en mængde paratekstuelle værker, copycat-produktioner og en sand lavine af interviews, behind-the-scenes-shows og lignende nørd-guf. Titan Books havde tydeligvis satset på filmens succes, og var klar med en massiv kaffebordsbog om Fury Road få dage efter premieren.

(mere…)

Anmeldelse af Mad Max: Fury Road mad-max-fury-road-poster2

Der er godt nok gået nogle dage siden premieren på den fjerde Mad Max-film. Jeg burde have udspyet min mening om den før. Men jeg skulle lige ramme jorden igen.

For hold da nu helt kæft en vild film! Normalt udtrykker jeg mig i noget mere raffinerede vendinger, men lige her, lige nu, er der faktisk ikke plads til den slags staffage: Den her film er simpelthen fuldstændigt, ubegribeligt sej. Min begejstring er ganske givet ikke blevet mindre af, at vi har at gøre med en film der er ventet med så stor længsel. Der er gået 30 år siden Mad Max sidst fræsede over et stort lærred med en flok mindst lige så vanvittige forfølgere efter sig. I en tid der er så mættet af fesne remakes, reboots og efternølende 4’ere og 5’ere, er det en stor lettelse at dette værk – opfølgeren til noget af det mest dyrebare apokalyptiske arvegods vi har – ikke alene leverer det forventede, men i allerhøjeste grad overgår forventningen. mad-max-fury-road-truck-fight

Instruktøren George Miller, der siden de gamle Mad Max-film har gjort sit CV en kende broget med ting som Toy Story 2 og Babe den Kække Gris (!), er ikke blevet kedelig, selvom han har rundet de 70. Manden er tydeligvis mindst lige så splittergal som sin navnkundige hovedperson. Det er decideret hårdt for mig ikke at spoile, for jeg har lyst til at nævne alle de fantastiske ting Miller har fundet på til Fury Road.

MadMax_FR_Comicon_Trailer

Grundlæggende set har Miller lavet en to timer lang, ekstremt destruktiv, biljagt. Men det er en biljagt der foregår i et smukt udfoldet, ret så avanceret fantasi-univers, med religion, socialklasser, diplomati, kønspolitik og hele pivetøjet. Dialogen er – i stil med de tre gamle film – meget fåmælt, men det gør ingenting, for hele det ødelagte landskab og dets kultur bliver forklaret visuelt. I løbet af de to timers biljagt fortælles en historie om heltedåder, selvopofrelse, omvendelse og tilgivelse. Mellem en endeløs række af eksplosioner og sindssyge, og sindssygt kreative, påfund udvikler karaktererne sig forbløffende meget.

madmax joe

Selv tunge emner som hustruvold og PTSD jonglerer Fury Road med, uden at det virker hverken fordummende, latterliggørende eller omklamrende på nogen måde. Men læg hertil et sandt pandemonium af freaks: Ødelagte, nedbrudte helte, perverse, deforme skurke, en underkuet, hjernevasket befolkning af mutanter … Læg hertil nogle af de bedst koreograferede action-sekvenser man har set i årevis, udført med en veritabel flåde af grosteske højoktan-krigsmaskiner … Læg hertil det mest brutale soundtrack, en genial cheffotograf (John Seale), en skurk der rent faktisk formår at måle sig med The Humungus (og spillet af Hugh Keays-Byrne, der spillede Toecutter i den allerførste Mad Max-film fra ’79). Jeg kom ud af biografen aldeles lamslået.

Nu skriver jeg det sgu, selvom det virker afsindigt opblæst: Dette er den bedste action-film jeg har set i over 20 år. Se den nu!

reviewstar1reviewstar1reviewstar1reviewstar1reviewstar1 – Jeg er faktisk tæt på at give den en sjette stjerne, selvom vi kun går til fem!

Mad-Max-Inspired-Artists-Back-Cover-Image

matt reeves

Matt Reeves viser horn \m/

Interview med Matt Reeves

Abernes Planet er ikke blot en af det mest legendariske post-apokalyptiske film, der nogensinde er lavet. Den startede også en af nichens største franchises til dato, sammenlignelig i størrelse med Terminator-universet, eller sågar Living Dead-hexalogien.

Den oprindelige Planet of the Apes, fra 1968 (baseret på Pierre Boulle’s roman La Planète des Singes fra 1963), fik fire efterfølgere af ret vekslende kvalitet, samt to TV-serier – hvoraf den ene var tegnefilm. Tim Burton lavede et remake af originalfilmen i 2001, der dog bliver fortrængt af de fleste fans. Den igangværende prequel-serie startede i 2011 med Rise of the Planet of the Apes, instrueret af Rupert Wyatt, og det indtil videre sidste skud på film-stammen anmeldte vi i denne uge: Dawn of the Planet of the Apes. Dertil kommer flere tegneserier, baseret på filmene, blandt andet en tie-in med Burtons udgave, lavet af Dark Horse Comics. 1968-filmens slutscene hører til blandt de største Hollywood-øjeblikke i historien, og bliver jævnligt citeret af andre værker – Futurama, Simpsons, Mad Magazine, Big Bang Theory, etc.

Originalen fra 1968

Originalen fra 1968

Det siger sig selv at man, som instruktør, ikke går til opgaven med at lave en Apes-film, uden at have nogle seriøse overvejelser. Det er kronjuveler man har fået i hænderne, og sådan nogle skal man passe på. Vi har snakket med Matt Reeves, instruktøren af Dawn, om udfordringerne ved at lave sådan et værk.

(mere…)

dawn coverAnmeldelse af Dawn of the Planet of the Apes

Krig er politik, ført med andre midler. Således skrev krigsteoretiker og general, Carl von Clausewitz, i sin skelsættende bog Vom Kriege, helt tilbage i 1832. Hvis der findes en mindre ædel udlægning af krigens håndværk, har jeg ikke fundet den endnu. I Dawn of the Planets of the Apes, bliver vi præsenteret for en praktisk lektion i Clausewitz. Faktisk en lang række af lektioner.

Efter den første Planet of the Apes prequel (Rise of the …) er status på jorden denne: Menneskeheden er alvorligt udrydningstruet. En grusom virus – Simian Flu – har udraderet alle der ikke, ved et lykkeligt biologisk tilfælde, er immune. De sidste ti år har været hårde, med voldsomme kampe om ressourcer, samt generel sult og elendighed. Aberne, der lever i en koloni i skovene uden for San Francisco, er til gengæld lidt af en succeshistorie. I de ti år mellem Rise og Dawn, er der kommet mange nye aber til. Under ledelse af Caesar – hovedpersonen i Rise – har de etableret et avanceret jæger/samler-samfund, og kommunikerer gnidningsfrit med hinanden på tegnsprog.

dawn 1

Denne idyl kan selvfølgelig ikke vare ved. Menneskene i San-Fran har brug for strøm, synes de. Deres reserver af olie og benzin er ved at være brugt, men der er en gammel dæmning ude i skovene, som de kan genaktivere. Dæmningen ligger naturligvis midt i Abe-land.

(mere…)

CraziesposterMellem 9. november og 28. december sætter Cinemateket, i København, fokus på et særligt aktuelt tema, der i dén grad har med apokalyptisk fiktion at gøre: Epidemier. Det gøres med en række filmfremvisninger og andre arrangementer, blandt andet:

Romeros kultklassiker The Crazies (også kendt som Code Name: Trixie) fra 1973, der handler om en ulykke med et biologisk våben. The Crazies fik et ret hæderligt remake i 2010.

Shivers, af David Cronenberg, der udspiller sig i en boligblok, hvor alle beboerne bliver overtaget af parasitter, der gør dem ekstremt liderlige. Filmen blev optaget under titlen Orgy of the Blood Parasites.

Den utroligt anmelderoste found-footage-film REC, fra Spanien. Den indledes med at en beboer i et højhus har brug for hjælp. Han viser sig at lide af rabies … Og så er helvede løs.

MasqueOfTheRedDeath(1964film)

The Masque of the Red Death, en ganske fantastisk Poe-filmatisering med Vincent Price som den dekadente Prins Prospero. Filmen er fra 1964 og noget af handlingen er også baseret på Poe-novellen Hop-Frog.

Hele arrangementsrækken – inklusive et med UNDERGANG-skribenten, Amdi Silvestri – er detaljeret beskrevet i Cinematekets program, der findes her.

 

Vores antologi, UNDERGANG, har fået en udgivelsesdato!

EDIT: UNDERGANG er udkommet – læs om den her.

Vi har været meget stille om vores bog-projekt, siden skrivekonkurrencen sluttede. Det er fordi der faktisk ikke har været så meget at skrive om. Vi tog vindernovellen og de 14 andre finalister, og redigerede dem, korrekturlæste, satte dem til tryk, etc.. Alt sammen utroligt spændende for os, der var involveret, og elsker at nørde med udtryk og ord, men ikke ligefrem brændende breaking news.

Nu kan vi dog – endelig, vil nogen nok sige, men gode ting tager tid – afsløre, at novelleantologien UNDERGANG, vores helt egen, vanartede mutantunge, er blevet sendt i trykken! Den officielle udgivelsesdato bliver om en måned, d. 15. august! Hverken vi eller Valeta har tænkt særligt over datoen, men det gik op for os at 15. august lidt er noget særligt:

(mere…)