Posts Tagged ‘Antologier’

LivingDead2

Anmeldelse af the Living Dead 2, af John Joseph Adams (red.)

John Joseph Adams er ved at udvikle sig til en legende inden for fantastisk litteratur. Og det er fortjent. Han skriver ikke selv, men er muligvis den bedste nulevende antologi-redaktør på den amerikanske scene. Her på Apokalyptisk har vi anmeldt to af hans samlinger: Wastelands – Stories of the Apocalypse og The Living Dead. Sidstnævnte ophøjede jeg personligt til en form for bibel for zombiefans, og det står jeg ved. Nu ser vi nærmere på det nye testamente, The Living Dead 2.

Der er én meget markant forskel på The Living Dead 1 og 2. Den første bestod af allerede skrevne og udgivne noveller fra de sidste tre årtier, skrevet af giganter som George R.R. Martin, Stephen King, Clive Barker, Joe Hill, Neil Gaiman og Dan Simmons. Den utroligt belæste Adams har haft et enormt katalog at vælge fra, og har kunnet sortere alt fyldstoffet fra.

(mere…)

Anmeldelse af Wastelands – Stories of the Apocalypse, af J.J. Adams (red.)

John Joseph Adams er virkelig glad for at lave antologier, og han er heldigvis også rigtigt god til det! Han står bag en af mine favorit-bøger  – zombie-samlingen The Living Dead (anmeldt her), samt dens efterfølger The Living Dead 2. I Wastelands har han samlet 22 apokalyptiske noveller af amerikanske, engelske og australske forfattere, og de fleste af dem er simpelthen kræs!

Wastelands har en overlagt mangel på historier om levende døde og invasioner fra det ydre rum, men samtlige af novellerne befinder sig dybt inde på apokalyptisk territorium. Pandemier og atomkrig er bestemt de foretrukne ”aflivningsmetoder”, men Adams har øjensynligt lagt sig i selen for at variere udvalget af katastrofer.

Læs hele anmeldelsen her

Jeg vil indlede mit virke på Apokalyptisk med en anbefaling af en af mine absolut foretrukne bøger inden for genren: Den mastodontiske zombie-novelle-antologi The Living Dead.

Redaktøren, der har udvalgt de mere end 30 gustne historier, er John Joseph Adams, der også står bag samlingerne Wastelands og The Living Dead 2 (som jeg nok skal skrive om en dag), og han har virkelig gjort et fantastisk stykke arbejde.

Blandt antologiens største lyspunkter er Dan Simmons This Year’s Class Picture, en usædvanligt rørende historie om en gammel skolelærerinde, Clive Barkers på alle måder teatralske Sex, Death and Starshine, David Barr Kirtleys udsyrede undergangshistorie om The Skull-faced Boy og den dystopiske sci-fi-romance Meathouse Man af George R.R. Martin. Grundlæggende set er niveauet dog holdt på et meget højt niveau, og ingen af historierne falder igennem.

Læs hele artiklen