state of decay _poster_wallpaper1280x1024

Rygterne havde omkring en udgivelsesdato har været i luften i noget tid og dagens dato (5/6/13) har bestemt også været nævnt flere gange. For et par dage siden kunne Undead Labs så endelig afsløre at datoen var korrekt og deres sandbox zombie spil State of Decay udkommer på Xbox Live i dag.

State of Decay adskiller sig fra mange af de nuværende zombie-spil ved at fokusere på teamwork, stealth og basebygning og, som vi beskrev i et tidligere indlæg, ser det hele meget lovende ud. For mange fans af genren er det svært ikke at glæde sig til et spil hvor du kan bygge en base komplet med urtehave og udkigtestårn, køre zombier ned i hvilken som helst bil du kan finde, liste dig rundt i en stor verden befolket af levende døde og gå amok med et stort arsenal af våben.

Spillet skulle også udkomme til PC men det må vi desværre vente noget tid på endnu da en udgivelsesdato endnu ikke er annonceret. Personligt ejer jeg ingen Xbox og kan derfor kun se med på sidelinjen når det, der kunne være årets zombiespil, udkommer.