1000 nedslag i en postapokalyptisk verden

Posted: 25. september 2014 by Schjönning in Andre genrer, Apokalyptisk, Artikler, Info, Interview, Nyheder
Tags: , , ,

Dette er simpelthen artikel nummer 1000 på Apokalyptisk. Det er vi mere end almindeligt stolte af, og selvfølgelig ville vi gøre lidt ekstra ud af det. Ved andre “jubilæer” har vi bragt forskellige special-artikler. Vores artikel nummer 500 var en A-Z-liste over apokalyptiske klassikere, og artikel nummer 666 handlede naturligvis om Johannesåbenbaringen. Milepælen #1000 markerer vi med noget lidt anderledes. Vi ville gerne skrive en artikel om vores tanker om bloggen, om dens fremtid og om vores eget syn på det apokalyptiske tema. Normalt kommer vi kun til orde i anmeldelserne, og vi vil gerne dele vores håb og overvejelser med Jer, vores skønne, trofaste læsere. Vi kunne bare ikke finde en vinkel. Det overlod vi i stedet til Jacob Krogsøe, og resultatet kan læses herunder. Jacob er mediebibliotekar på Randers Bibliotek, fast skribent på og medstifter af den formidable side Planet Pulp, og debuterer som skønlitterær forfatter i vores egen antologi, Undergang.

Vi vil gerne takke alle vores læsere, vores lille håndfuld af gæsteskribenter, folk der sender os gode links, som vi kan bruge på bloggen, dem der sender os anmeldereksemplarer, Jer der kommenterer og deler vores ting, vores venner hos forlaget Valeta og alle andre, der er med til at gøre det sjovt at skrive på Apokalyptisk!

nuclear-bomb-explosion

1000 nedslag i en postapokalyptisk verden

Af Jacob Krogsøe

I Vollsmose finder Martin sin machete frem – han købte den i et øjebliks vanvid, som teenager, fordi den var sej. Og så har han også nogle bajonetter liggende, fra Anden Verdenskrig, fordi han samler på den slags.

Samtidig, i Valby, river Jakob et bordben fra hans IKEA bord løs -det er måske ikke verdens bedste våben, men det har dog en længere rækkevidde end hans Leatherman.

Canada anno 2011

Apokalyptisk runder med denne artikel deres indlæg nummer 1000. Ganske imponerende, også når man tænker på, at det kun er på lidt over tre år. Jeg fik lov til at interviewe de to hovedkræfter bag og vi startede tilbage i tiden, hvor Jakob ridsede skabelsen op:

”I foråret 2011 boede jeg i Canada og var jobsøgende. I den forbindelse manglede jeg noget at lave og jeg savnede lidt at snakke og skrive dansk. En eftermiddag kiggede jeg påNetflix og faldt over den franske zombiefilm La Horde. Jeg elsker zombiefilm, men havde dog mine bange anelse med en fransk en af slagsen, og søgte derfor på nettet efter anmeldelser, men fandt kun engelske. Et par dage efter snakkede jeg med en ven om filmen, og vi kom til at snakke om postapokalyptiske film generelt. Ikke lang tid efter startede jeg bloggen: det var en god undskyldning for at se flere film om et tema, jeg elsker, og en måde at skrive lidt dansk på, mens jeg var i udlandet. Jeg havde aldrig drømt om, at den små fire år senere ville have haft over 150.000 besøgende og 1000 indlæg.

Apokalyptisk er blevet en autoritet når det kommer til genren, vi har været i både radio og tv for at snakke om apokalyptiske emner, og vi er blevet brugt i flere interviews og endda i en kandidatopgave som kilde. Vi mener faktisk at genren ikke kun er underholdning, men at den også fortæller rigtig meget om os som mennesker ”

Der skal to til en postapokalyptisk tango

mutant_world_00fcDet skulle hurtigt vise sig, at Jakob ikke var den eneste med et skarpt blik for den postapokalyptiske genre – eller kan man overhovedet kalde det en genre? Måske nærmere en setting eller et tema, da de fleste genrer kan optræde at apokalyptiske og postapokalyptiske klæder. Uanset hvilken betegnelse du bruger fik Jakob og bloggen følgeskab. Og det skete således, da Hr. Martin Schjönning gjorde sin entre:

”Jeg kom til i foråret 2012. Jeg var pludselig blevet arbejdsløs og manglede noget at rive i, og jeg var fast læser på Jakobs blog. Jeg har tidligere anmeldt bøger og musik, og har været apo-freak siden jeg fandt tegneserien”Mutanternes Verden” på børnebiblioteket. Det virkede derfor som det helt rigtige sted at udfolde sig, så jeg tog kontakt til Jakob, og så var vi pludselig to skribenter.”

For folk som mig, og sikkert også for jer læsere, er det åbenlyst hvorfor vi godt kan lide det postapokalyptiske. Men lad os lige lade Jakob og Martin komme med deres bud på, hvorfor det postapokalyptiske er så populært. Jakob starter:

”For mig skyldes det, at værker i denne genre svarer på spørgsmålet “hvordan ender det hele?”. Det er naturligt for alle, tror jeg, at forestille sig en ende på det hele: vi mennesker har gjort det siden vi kunne opfatte, at der var “tid”. Desuden er genren, eller temaet som nok er en mere passende betegnelse, så omfattende, da det kan ende på så mange måder; zombier, krig, sygdom, monstre, aliens, økologiske, økonomiske katastrofer osv.”

Og Martin supplerer:

”At det er så voldsomt. En ting er en vampyr, der jager en enkelt person i nattens mørke, eller et genfærd, med en trist fortid, der skal udfries fra sine lidelser. Det kan være skummelt og give gåsehud. Noget helt andet er jordens undergang. Alt slutter og noget nyt starter måske op. Mathias Clasen postulerer i sin utroligt fine bog ”Monstre”, at horror-genren har en evolutionspsykologisk forklaring: Vores hjerner skal bruge frygten til at lære med, fordi hjernerne stadig er på et slags primitivt stadie, der ikke har kunnet nå at følge med udviklingen. Vi skal forberede os på det værst tænkelige. Jeg tror den apokalyptiske fortælling er det ultimative evolutionspsykologiske “våben” i vores arsenal. Vi bliver forberedt på en verden, hvor alle hjælpemidler er borte, og kun stammen eller individet er tilbage. Det lyder selvfølgelig som anarko-primitivistisk propaganda, og man må aldrig glemme at det kun er underholdning, men jeg tror dommedagstemaet fascinerer os, fordi det stimulerer vores hjerne på den måde.”

Et hobbyprojekt

Så er det ligesom på plads. På den ene eller måde. Anarko-primitivistisk propaganda eller ej. Noget vi kender fra Planet Pulp er problemet med at holde gejsten eller finde tiden til skriveriet. For ideer er der altid nok af. For Jakob er det vigtigt, at bloggen er en hobby:

”For mig har det været vigtigt, at dette er et hobbyprojekt; livet (forhold, børn, arbejde, træthed) kommer altid først og det skal være lysten der driver værket. Når det er sagt, kunne jeg godt tænkte mig nogle flere skribenter, så vi kunne levere endnu mere indhold til vores læsere.”

Hvortil Martin tilføjer: ”Der har været perioder, hvor bloggen har været stille i måneder – hvis vi begge har travlt på arbejde, op-og-nedture i privaten osv. Men det fede ved blogmediet er jo, at der er så stor frihed til bare at skrive når man har tid og lyst. Ingen deadlines der skal overholdes.”

Min umiddelbare tanke var, at man risikerer en side, der føles død, hvis der går for langt mellem indlæggene. Sådan ser Martin dog ikke helt på det:

”Ja, vi kan jo se nogle utroligt detaljerede læserstatistikker, og når vi har været langsomme til at smide ting på siden, kan det absolut ses på læserantallet. Men med brug af facebook, især i de grupper der har med sci-fi og horror at gøre, og de grupper der handler om zombier, er det ret nemt at få folk ind på siden igen – heldigvis. Skrivekonkurrencen og udgivelsen af ”Undergang” satte seriøst fut under kedlerne, fordi så mange linkede til de artikler. Kort sagt, der er aldrig rigtig dødt på Apokalyptisk (påfaldende nok). Med 999 artikler før denne her, er der også enormt mange der simpelthen kommer ind og læser os via google.”

undergang cover

Og så er vi tilbage i henholdsvis Valby og Vollsmose. Et tidspunkt ude i fremtiden, hvor Danmark er gået i zombie-mode. Og hvordan kommer man bedst omkring i et sådan samfund?

I baggården står Jakobs cykel. Den skal bruges til den første del af rejsen. Men når han først er ude af byen, regner han med at være lige så heldig som hovedpersonerne i ”Zombieland” og finde en Hummer hos en tilfældig landmand.

I Vollsmose løber nogle af de samme tanker igennem Martins hoved:”I et så gennemasfalteret land som Danmark, ville den cykel jeg i forvejen har stående ude i skuret, være det perfekte køretøj: Lydløs, let at reparere, til at bære hvis man skal krydse forhindringer og løber aldrig tør for brændstof. Bare ærgerligt det ikke er en mountainbike.”

Nyt Blod

Et tiltag, der kunne afhjælpe døde perioder på siden, er som Jakob var inde på, at skaffe nye skribenter. Jeg spurgte Jakob ind til, hvilke krav han ville have til det nye blod:

”Kravet er en kærlighed til genren: man behøver ikke se 100 film om måneden eller kunne remse alle klassikerne op. Måske er man mere vild med spil eller tegneserier, eller ligesom Martin en rigtig bognørd. Måske er man endda bare interesseret i filosofien om dommedagsfortællinger – f.eks. en præst. Det er vigtigt for mig, at sidens skribenter er ærlige: bare fordi der er en generel mening om f.eks. et værk, kan man godt gå imod strømmen som Martin f.eks. gjorde da han gav ”World War Z” filmen én stjerne. Har man lyst til at skrive om vampyrer og mener at ”Twilight” er verdens bedste vampyrfilm, så skriv det, så længe man kan begrunde sine tanker.”

Den negative side

Der er mange fede postapokalyptiske værker og overordnet set er vi nok alle enige om, at genren/temaet/settingen er noget der giver os våde drømme om natten. Men hvad med de dårlige sider? Jakob bød først ind:

”En af genrens dårlige sider er, at den for det meste er fanget i hvad der sker i vores verden lige nu – hvad er vi bange for lige nu,ender med at blive værkets tema. Det er sjælendt man ser værker som går helt deres egne veje. En anden dårlig ting er det dystre, som altid følger med; ja, det er sørgeligt at verden er gået under og kun en lille gruppe overlever, men måske kan de starte noget nyt og bedre, måske er det slet ikke en dårlig ting? Lidt ligesom Noah og historien om syndfloden er apokalyptisk, men jo dybest set er en historie om håb og en ny start”, og Martin byder hurtigt ind: ”Et rigtig godt eksempel på det Jakob efterlyser, er H.G. Wells ”The Time Machine”: Menneskeheden har overlevet, om end i en meget anderledes form. Og ud over Molocherne er det en ret ok verden de har sig, uden forurening og korruption. Den slags værker er meget sjældne. Apokalyptiske utopier. Problemet er vel at utopier ikke indeholder særlig meget konflikt, og det er ofte det der driver handlingen.”

kaboom

Når man rammer et jubilæum kigger man naturligvis både frem og tilbage. Og jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om, hvad vi kan forvente os af Apokalyptisk i fremtiden. ”I fremtiden vil jeg gerne have en side i et nyt og lidt mere opdateret design, dette ville også give os flere muligheder for opsætning. Faktisk findes vi allerede på http://www.apokalyptisk.dk, men indtil videre bliver man bare sendt over på bloggen. Jeg vil også gerne lave flere ting ligesom vores antologi ”Undergang” – på lang sigt kunne det være fedt ligefrem at blive et lille forlag, der udgiver mindre kendte forfattere i genren, men det er vidst langt ude i fremtiden.”

Og Martin supplerer med tanker om hvad han godt kunne tænke sig at skrive om i fremtiden samt mere overordnede betragtninger om selve genrens fremtid: ”Jeg har så mange ideer til artikler, men jeg har længe gerne villet skrive 1) En guide til apokalyptiske film, rettet mod børn 2) En billedartikel med forskellige kunstneres udlægning af den bibelske syndflod og 3) en række artikler om værker, hvor overlevende fortæller om nær-apokalyptiske oplevelser (eksempelvis bombningen af Hiroshima). Jeg tager løbende noter og har allerede skrevet halvdelen af disse artikler, oppe i hovedet. De mangler alle sammen den sidste lille ting, der gør at jeg kan færdiggøre dem og skrive dem ned.

Apokalypsen har altid haft en plads i den store menneskelige fortællekultur, og det vil den blive ved med at have – indtil vi rent faktisk går under. Den har indtil videre udviklet sig i mange retninger, og det tror jeg den vil blive ved med. Jeg tror man vil se flere historier, hvor verden ikke går under, og menneskeheden overlever, men i en ikke-fysisk form. En digital form. Det store spørgsmål vil så være, om vi overhovedet forsvandt? Er vi stadig mennesker, eller er den æra forbi? Meta-apokalyptiske overvejelser på baggrund af den rivende teknologiske udvikling. Efterhånden kan vi også skræmmende meget med robotter og droner, og den historie er bestemt ikke fortalt færdig med ”I Robot” eller”Robocop”. Der er rigeligt at tage hul på!”

how the world

Twinkies, druesukker og et stort tillykke med de 1000

En sjov detalje, som er meget klassisk når vi taler om hjemmesider, er at Jakob og Martin aldrig har mødt hinanden i ”virkeligheden”. Men måske muligheden kommer når zombieepidemien rammer os? Så kan de måske mødes et sted på Fyn, Martin på sin cykel og Jakob i sin Hummer. Her kan de måske dele deres erfaringer og måske deres mad?

I Vollsmose kiggede Martin på de forsyninger, han havde gjort klar til rejsen ud i det zombieficerede Danmark: “Konserves er møgtungt og larmer. Moderne rationer i folieposer, som vandrere og bjergbestigere bruger, er langt mere fornuftige. Men jeg ville nok primært pakke proteinpulver og druesukker, samt medicin. Disse tre ting kan holde en gående mens man skaffer mad.”

Og Jakob har også fine sager i ryksækken, der bliver fyldt med Heinz Tomatsuppe da det simpelthen er fantastisk… Og måske et par enkelte Twinkies,hvis han altså kan finde dem?

God tur drenge mod solenedgangen og tillykke med de 1000 indlæg. Godt gået.

 

 

Dommedagsfavoritter:

Martin: Cosy catastrophy-scenarier og zombiefiktion, fordi verden stadig er relativt uskadt. Det er det sociopolitiske og -psykologiske aspekt af overlevernes prøvelser der fokuseres på, og mennesket selv der er årsagen og den fortsatte trussel.

Jacob: Min favorittype dommedag, når vi snakker dem i film eller bøger, må være den ukendte. Det ses bl.a. i “The Quiet Earth”, “28 Days Later”, “The Road” og i starten af “The Walking Dead”-Som læser eller seer har jeg ikke altid brug for at kende hele baggrunden for det kaos fiktionen foregår i.

Postapokalyptisk favoritværk:

Martin: “World War Z”af Max Brooks, fra 2006. Som “ekspert” burde jeg naturligvis vælge noget klassisk og højtragende, helst noget obskurt, men jeg må jo hellere svare ærligt. WWZ er hundrede historier på én gang. Den er grusom, sjov, uhyggelig, sørgelig, dystopisk og alligevel fuld af håb. Og så er den fuld af vanvittige indfald, og det elsker jeg.”

Jakob: ”Hvis jeg stod at skulle vælge en film ville det helt sikkert blive ”Day of the Dead” fra 1985, hvilket faktisk er lidt underligt, da jeg ikke mener det er den bedste film i genren overhovedet. Men det var den første zombiefilm jeg så og den som jeg stadig husker bedst. Der er bare noget helt specielt over temaet, stemingen og zombierne; ingen laver zombier som Romero.”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s